6 gode råd til dig, der skal måltidsstøtte dit barn

At sætte rammer kan godt lyde hårdt og koldt. Men når de opsættes og fastholdes over for børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse, kan det være en af de mest omsorgsfulde handlinger, vi kan udføre over for dem.

Hvis man har problemer med spisning eller måske endda en egentlig spiseforstyrrelse, vil man ofte gøre alt hvad man kan, for at undgå at skulle spise. Dette kan medføre langstrakte måltider med store diskussioner. Derfor er det vigtigt, at du som forælder sætter nogle tydelige rammer omkring måltiderne.

Det kan være at aftale på forhånd, hvor meget der skal spises, eller hvor lang tid måltidet må tage. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvor lang tid et måltid ”bør” tage, og konflikter omkring maden kan gøre det endnu mere vanskeligt at afgøre, hvad man kan forvente af sit barn, der helt tydeligt er udfordret i forhold til at få spist sit måltid. Som tommelfingerregel anbefaler vi, at et mellemmåltid kan spises på 10-15 minutter og et hovedmåltid på 20-30 minutter.

Rammer er vigtige, fordi det viser jeres barn, hvad han/hun kan forvente af jer, og hvad der forventes af dem. Tydelige rammer kan være med til at reducere angsten og dermed øge sandsynligheden for, at måltidet bliver spist.

Hvis man har svært ved at skulle spise, så er måltiderne de mest angstfyldte tidspunkter på dagen – det er her man for alvor bliver konfronteret med sin angst.

Der er ingen vej uden om at skulle spise, men I kan hjælpe jeres barn langt hen ad vejen ved at skabe en god og tydelig struktur omkring måltiderne. Hvis jeres barn ved, hvad der skal spises, samt hvor og hvornår han/hun bliver konfronteret med mad, vil det tage noget af angsten væk. Hvis jeres barn derimod oplever, at strukturen omkring måltider og spisning er uforudsigelig, og han/hun pludselig bliver tilbudt en is eller andet uplanlagt, vil det skabe endnu mere angst.

Derfor kan I prøve at gøre nogle af følgende ting:

• Hav faste spisetider for alle dagens 5 måltider (3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider)
• Lav en fast madplan for ugen
• Undgå pludselige ændringer i planen som fx at have uanmeldte gæster til spisning eller at skulle ud at spise
• Sid det samme sted hver dag
• Lav genkendelige og trygge retter – dog uden at det bliver spiseforstyrrelsen som vælger
• Sørg for ro under måltiderne

Husk: Ligesom I forventer, at jeres barn overholder aftaler (at han/hun skal spise), forventer barnet også, at I overholder jeres del af aftalen (forudsigelighed).

Helt uden man tænker over det, er det en naturlig del af mange hjem, at der bliver talt om mad ved spisebordet. Der kan være søskende, som siger de ikke kan lide maden eller voksne, som taler om at gøre sig fortjent til desserten.

Hvis man som barn eller ung i forvejen er overoptaget af mad og bevægelse kan disse kommentarer fylde rigtig meget og påvirke negativt, mens man sidder og forsøger at spise.

Hvis jeres barn har det svært med mad, kan I prøve at reducere denne type snak så meget som muligt under måltiderne. Prøv i stedet at tale om noget helt andet.

Derudover kan man som forældre til et barn med spiseudfordringer ofte føle, at man skal diskutere med de udsagn om maden, der kommer fra ens barn. I vil sikkert ofte høre ting som, ”der er alt for meget”, ”du puttede for meget olie i dressingen” eller ”det er usundt/ulækkert”. I stedet for at prøve at overbevise jeres barn om, at maden er lækker eller god, så undgå helt at gå ind i denne type diskussion.

Du kan eksempelvis svare med ”der er præcis den mængde, du har brug for” eller ”det er spiseforstyrrelsen, som taler der, og jeg vil ikke diskutere med den”.

Som forældre kan man tit tænke, at ens barn har brug for at tale om, hvor svært det er at spise, mens man sidder og spiser. Det er helt forståeligt at man som forældre reagerer på, at ens barn tydeligvis har det svært og forsøger at hjælpe.

For mange børn og unge med spiseudfordringer kan dette dog have den modsatte effekt. I kan i stedet prøve at aflede barnets tanker fra måltidet for at gøre det nemmere at komme igennem. Så længe barnet holder sig i gang med at spise, kan I fokusere på andre ting.

Det kan være at føre almindelig samtale hen over bordet, høre hvad søskende har lavet i løbet af dagen eller spille spil eller lægge puslespil imens måltidet foregår. Nogle gange kan det være overvældende, hvis der foregår for meget andet rundt om bordet, og så kan man f.eks. se en serie eller høre en lydbog, imens man spiser.

Hvis jeres barn går i stå med spisningen, kan I rette direkte fokus på problemet med en støttende kommentar såsom, ”husk du skal spise”, eller ”nu skal du tage den næste bid”.

Hvis dit barn har udfordring med spisning, vil det oftest også være ramt af stor ambivalens. Det betyder, at barnet på samme tid gerne vil have det bedre, men har svært ved at gøre det, der skal til – nemlig at spise.

I måltidssituationer vil det ofte være ’jeg-vil-ikke-siden’, som I møder. Det kan være, at jeres barn diskuterer om mængder, forsøger at snyde med spisningen eller ikke vil deltage i måltidet. Når I sætter nogle tydelige rammer op (se ovenfor), vil jeres barn sikkert reagere med frustration og vrede og blive ked af det.

Som forældre kan det være ubærligt, når ens barn lider, og man har lyst til at gøre hvad som helst for at få det til at stoppe. Nogle forældre kommer derfor til at give efter og give barnet lov til at slippe for det, der er svært, mens andre forældre kan komme til at holde hårdt fast i rammerne uden at give plads til de svære følelser, for at sikre, at barnet får spist.

Begge dele sker ud fra de bedste intentioner, men barn har mest brug for en slags gylden middelvej mellem de to yderpunkter.

Hvis ens barn har problemer med spisning, er det vigtigt, at man holder fast i de rammer og aftaler, der er lavet, selvom det ofte medfører en reaktion hos barnet. At holde fast er omsorgsfuldt, fordi jeres barn har brug for støtten til at få spist. Samtidig er det vigtigt at give plads til barnets følelser og reaktioner – uden at give efter for spiseforstyrrelsens forhandlinger.

Nogle gode ting man kan sige, som viser en tydelig omsorg, er f.eks.:

• ”Jeg kan se det er rigtig svært for dig, men du skal fortsætte måltidet”
• ”Det giver god mening, du bliver ked af det, men vi holder fast i den plan, der er lagt”
• ”Jeg kan se, du bliver vred på os nu, men vi holder fast i den aftale, vi har lavet”

Mange forældre kan (forståeligt nok) have svært ved at forstå, hvorfor barnet har svært ved at spise – at spise er jo for mange det mest naturlige, og noget man forbinder med noget nydelsesfuldt.

Derfor kommer man nogle gange til at negligere de svære tanker og følelser, som barnet sidder med. Det kan være man kommer til at sige ”spis nu bare”, eller ”det er jo bare pizza, det plejer du at elske”.

I stedet er det vigtigt, at man prøver at forstå og validere de følelser, som barnet sidder med. Validering er i sig selv følelsesregulerende, og kan derfor være med til at hjælpe dit barn igennem et svært måltid eller andre svære situationer.

At validere handler om at prøve at sætte sig i den andens sted og forstå, hvor den anden kommer fra: hvorfor siger og gør de, som de gør?

Hvis man har en spiseforstyrrelse, lider man af en sygdom, som gør det svært at spise – derfor giver det god mening, at man bliver angst og bange, når man skal spise.

Samtidig er det vigtigt, at man ikke validerer den uhensigtsmæssige adfærd, barnet har som følge af denne angst (undgå madvarer, spise restriktivt, overtræne eller lignende).

Det kan være svært at skelne, så her kommer et par eksempler på, hvordan man kan validere:

DO (den gode validering)

• ”Jeg kan se, du har det rigtig svært ved at skulle spise det her måltid”
• ”Det giver god mening, du bliver ked af det, når spiseforstyrrelsen skælder dig ud for at spise”
• ”Jeg kan se, du bliver ked af det nu”

DON’T (validering af spiseforstyrrelsen)

• ”jeg forstår godt, du ikke har lyst til at spise det mad” (validerer adfærden)
• ”jeg kan godt se, der er alt for meget mad” (validerer forvrænget oplevelse af portioner)
• ”jeg kan godt forstå, du føler dig tyk” (validerer forvrænget kropsopfattelse)