Tvangsoverspisning kaldes også Binge Eating Disorder eller forkortes blot til BED. Mennesker med BED har tilbagevendende episoder med overspisninger, hvor de oplever at miste kontrollen og indtage store mængder mad indenfor en kort tidsperiode.
Overspisningerne sker ofte, selvom man ikke er fysisk sulten og vil typisk først slutte, når der opleves en ubehagelig mæthed. Efter en overspisningsepisode oplever mange, at de sidder tilbage med følelser som skyld, skam og væmmelse.
Lignende overspisningsepisoder ses ved spiseforstyrrelsen bulimi. Men i modsætning til bulimi efterfølges overspisningerne i BED ikke af kompenserende adfærd som for eksempel opkastning.
Ligesom ved andre typer af spiseforstyrrelser er tvangsoverspisning kendetegnet ved en overoptagethed af mad, krop og vægt. Mange har været på utallige slankekure gennem deres liv og har mange regler for, hvad de må eller ikke må spise.
De fleste har stor kropsutilfredshed og et stort vægttabsønske. Mange med BED har en høj vægt, som følge af overspisningsepisoder gennem tiden. En høj vægt er dog ikke et diagnostisk kriterie for tvangsoverspisning, og man kan både have en høj vægt uden at lide af tvangsoverspisning og have BED uden at have en høj vægt.
Overspisningerne er for mange forbundet med at forsøge at håndtere forskellige følelser. Der kan både være tale om svære følelser – såsom tristhed, vrede eller angst – som overspisningerne kan give en pause fra.
Men de kan også kan være forbundet med en form for glæde og fejring. Dét at få hjælp fra maden til at håndtere følelser kan være enormt rart i situationen, men det kommer også med en høj pris, og for mange kan maden ende med at være det styrende element i deres liv.
Der er en række forskellige fysiske, psykiske og sociale symptomer på tvangsoverspisning, men det er vigtigt at understrege, at symptomerne kan være forskellige fra person til person.
Det anslås at mellem 40.000-50.000 danskere lider af BED. Tvangsoverspisning rammer både mænd og kvinder, og det anslås at ca. 1 ud af 4 med BED er mænd. Det er dermed den spiseforstyrrelse der rammer flest mænd, sammenlignet med anoreksi og bulimi.
I behandling er der ikke fokus på vægt og vægttab men på behandling af spiseforstyrrelsen. Da overspisninger ofte handler om håndtering af følelser, er en stor del af et behandlingsforløb også at forstå sine følelser bedre og få redskaber til at håndtere dem på andre måder end gennem maden.
Dialektisk adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsform, som oprindeligt er udviklet til at behandle mennesker med personlighedsforstyrrelse, men som har vist sig effektiv til også at behandle spiseforstyrrelser.
Forskning og erfaring viser, at dialektisk adfærdsterapi egner sig særligt godt til at behandle netop tvangsoverspisning. I et behandlingsforløb arbejder man meget med at ændre den spiseforstyrrede adfærd. Dialektisk adfærdsterapi sætter netop fokus på følelsesregulering og arbejder med forskellige, konkrete færdigheder til bedre at kunne håndtere svære følelser.
Afdelingsleder og psykolog i Askovhus Thea Balling har udgivet bogen Vejen ud af overspisning, som handler om, hvordan man bedst tilrettelægger behandlingsforløb for tvangsoverspisning med dialektisk adfærdsterapi.
I Askovhus tilbyder vi både individuelt tilrettelagte forløb og gruppeforløb for mennesker med BED, baseret på dialektisk adfærdsterapi. I forløbet har vi fokus på, at den enkelte får et mere balanceret forhold til mad, og vi arbejder hen imod et liv, hvor tanker om mad, krop og vægt ikke er styrende.
Du kan læse mere om Askovhus’ BED behandling her.
Hvis du tror, at du – eller en anden – lider af en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at søge hjælp.
Du kan få gratis rådgivning og sparring i Askovhus. Du er altid velkommen til at kontakte os på 35 30 17 45
eller info@askovhus.dk.
Mandag – fredag kl. 09.00-16.00