Ligesom ved andre spiseforstyrrelser vil ens tanker og adfærd omkring mad, vægt, krop og udseende ofte fylde utroligt meget. Men det kan både være forskelligt og variere, hvordan det kommer til udtryk ved en atypisk spiseforstyrrelse.

Nogle vil have en meget restriktiv og selektiv spisning, som man ser det ved anoreksi, men måske kaster man samtidigt op, som er et symptom ved bulimi.

Det kan også være, at man for eksempel har færre objektive overspisninger end dét, som diagnosekriterierne for bulimi (i ICD-10) foreskriver, eller at der ikke er tale om objektivt store mængder mad ved overspisningsepisoderne.

Diagnosekriterier

Der findes to forskellige diagnostiske systemer ICD og DSM, som også bruges, når man skal diagnosticere en spiseforstyrrelse. ICD udgives af WHO og anvendes i det meste af Europa, herunder i Danmark.

Disse systemer bliver med jævne mellemrum revideret, og for hver gang de bliver revideret, får de tildelt et nummer. Aktuelt benyttes ICD-11 i Danmark, som blev indført 1. januar 2022. Diagnosesystemet er dog stadig ved at blive oversat og implementeret, så i praksis anvendes stadig de diagnostiske kriterier fra ICD-10 herhjemme.

Det forventes at der ved overgangen fra det diagnostiske system ICD-10 til ICD-11 vil være færre der diagnosticeres med atypiske spiseforstyrrelser, da de diagnostiske beskrivelser her er mindre kategoriske.

Da tvangsoverspisning (BED) ikke er en del af det diagnostiske system i ICD-10, findes der ikke en diagnose der hedder atypisk BED.

Behandling for atypiske spiseforstyrrelser

Selvom man ikke opfylder nogle af de overordnede diagnosekriterier, kan man have det lige så svært med følelser, spisning og relationer som personer, der lider af anoreksi, bulimi eller BED. Det er derfor lige så vigtigt at søge behandling og hjælp.

I Askovhus tilbyder vi forskellige former for behandling til personer med atypisk spiseforstyrrelse og deres pårørende.

Læs mere om terapeutisk behandling målrettet børn og unge (13-17 år), unge og voksne og pårørende.