En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor tanker og bekymringer om mad, vægt, krop og udseende fylder uhensigtsmæssigt meget.
Det kan være bekymringer om, hvad man skal spise, hvornår man skal spise, hvordan man kan undgå at spise, eller hvor man kan overspise eller kaste op. Tankerne fylder så meget, at det går ud over det sociale liv og skaber fysisk og psykisk mistrivsel.
Mange med en spiseforstyrrelse har lavt selvværd, og svære følelser som skam, skyld, svigt, tristhed og vrede kan fylde meget. Nogle gange kan det ende med en oplevelse af at spiseforstyrrelsen dominerer hele ens liv.
Herunder kan du læse mere om, hvad en spiseforstyrrelse er, og hvilke forskellige typer der findes som f.eks. anoreksi og tvangsoverspisning.
En spiseforstyrrelse kommer ofte ind i ens liv som en strategi til at håndtere svære følelser og vanskeligheder i livet. I mange tilfælde vil der derfor være en grad af ambivalens forbundet med at skulle i behandling for en spiseforstyrrelse.
Mange beskriver spiseforstyrrelsen som både deres bedste ven, og deres værste fjende. På den ene side kan der være et ønske om at slippe af med de negative konsekvenser forbundet med spiseforstyrrelsen. Og på den anden side kan det være svært at give afkald på den tryghed, som man finder i spiseforstyrrelsen.
Det er vigtigt at give plads til ambivalensen i arbejdet med at komme fri af en spiseforstyrrelse. Og samtidigt er det vigtigt at undersøge, hvilke alternativer der er til at håndtere de svære følelser og vanskeligheder, som er i livet.
Spiseforstyrrelser deles op i tre overordnede kategorier: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED). Alt efter hvilken type spiseforstyrrelse, der er tale om, vil den adfærd og symptomer, der er forbundet med spiseforstyrrelsen, være forskellige.
Det er også vigtigt at understrege, at symptomerne ofte vil være forskellige fra person til person indenfor samme type af spiseforstyrrelse.
Fælles for spiseforstyrrelserne vil dog oftest være et uhensigtsmæssigt stort fokus på krop, mad og/eller vægt i en sådan grad, at man taler om at forholdet til f.eks. maden er forstyrret. Det ender som regel med, at spiseforstyrrelsens begrænser ens liv og hverdag.
Symptomerne på en spiseforstyrrelse kan både være psykiske, fysiske og sociale. Samtidigt vil en spiseforstyrrelse ofte være forbundet med lavt selvværd. Mange oplever også følelser som skam, skyld, svigt, tristhed og vrede.
Mange der har et problematisk forhold til mad, krop og vægt opfylder ikke alle de diagnostiske kriterier for en spiseforstyrrelse. Hvis de opfylder nogle af kriterierne men ikke alle for hhv. anoreksi eller bulimi har de det, der kaldes en atypisk spiseforstyrrelse (atypisk anoreksi eller atypisk bulimi).
Der findes også nogle uformelle diagnoser, som er dukket op igennem de seneste årtier. Her i blandt er der ortoreksi, som henviser til en tvangspræget besættelse af at spise sundt, og megareksi, som er en sygelig optagelse af muskelforøgelse i kombination med forvrænget kropsbillede.
Du kan læse mere om spiseforstyrrelserne anoreksi, BED, bulimi, ortoreksi og atypisk spiseforstyrrelse og deres symptomer herunder.
Spiseforstyrrelsen anoreksi er kendetegnet ved et stærkt ønske om at veje mindre samt en frygt for at tage på.
Tvangsoverspisning kaldes også BED, som er en forkortelse for Binge Eating Disorder. Lider man af BED, spiser man en stor mængde mad inden for et kort tidsrum og har typisk en oplevelse af at mistet kontrollen imens.
Lider man af bulimi, spiser man store mængder af mad, hvorefter man bevidst kaster op, indtager slankepiller eller afføringsmidler, da frygter at tage på i vægt.
Opfylder en person ikke alle diagnosekriterier ved en af de andre spiseforstyrrelser, karakteriserer man spiseforstyrrelsen som atypisk.
Ortoreksi betegner et overdrevent fokus på at leve sundt og indtage sund kost. Man kan være så optaget af at ”spise rigtigt”, at det ender med at være tvangspræget.
Ifølge Foreningen for Spiseforstyrrelse og Selvskade lider 75.000 danskere af en spiseforstyrrelse. Heraf estimeres det at ca. 5.000 lider af anoreksi, 30.000 af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning (BED).
Det vides endnu ikke, hvor mange der har andre udfordringer med mad, krop og vægt, som f.eks. ved ortoreksi.
Hvis du tror, at du – eller en anden – lider af en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at søge hjælp.
Du kan få gratis rådgivning og sparring i Askovhus. Du er altid velkommen til at kontakte os på 35 30 17 45
eller info@askovhus.dk.
Mandag – fredag kl. 09.00-16.00