Askovhus tilbød i et projekt finansieret af Bikubenfonden et helt nyt forløb med naturterapi til mennesker med en spiseforstyrrelse. Projektet blev kaldt GRO – Natur til et godt liv, og det er nu afsluttet, men vi arbejder på snart at kunne tilbyde et naturterapeutisk forløb igen.

Naturterapi-forløbet blev tilbudt i perioden 2019-2021, og projektet er efterfølgende blevet evalueret. Her viser resultaterne overordnet, at den naturterapeutiske tilgang har haft en positiv og gavnlig virkning på deltagerne.

Målgruppe og indsatsbeskrivelse

GRO tog udgangspunkt i de positive indvirkninger, som naturen har på os mennesker, og inddragede dem i et terapiforløb, der var særligt udviklet til behandling af spiseforstyrrelse. Forløbet blev baseret på dialektisk adfærdsterapi, naturterapi og kropsterapi, og det var målrettet unge voksne i alderen 17-30 år med anoreksi, bulimi eller atypisk spiseforstyrrelse.

GRO bestod af individuelle samtaler og færdighedstræning i gruppe med naturen som ramme. Forløbet varede 28 uger med én mødegang om ugen på mellem 1-4 timers varighed samt en camp med to overnatninger i de naturskønne Sydfynske omgivelser i Svanninge Bjerge.

Forløbet blev varetaget af en kropsterapeut og en psykolog, som begge har stor erfaring med at arbejde med mennesker med spiseforstyrrelse.

Projektets behandlingsresultater

I alt 11 mennesker med spiseforstyrrelser deltog i projektet, hvoraf der er indsamlet data fra 10 af dem. Deltagerne havde anoreksi, bulimi og atypisk spiseforstyrrelse, og de havde en gennemsnitsalder på 25,3 år, hvor den yngste var 22 år, og den ældste 30 år.

Deltagerne har udfyldt psykologiske tests og spørgeskema ved opstart (status 1) og afslutning (status 2) af forløbet.

Her følger nogle af projektets behandlingsresultater. Du kan læse mere data fra projektet her.

Hvor meget fylder spiseforstyrrelsen i deltagernes liv?

På en skala fra 1-10 svarer deltagerne ved opstart og afslutning på, hvor meget de oplever at spiseforstyrrelsen fylder i deres liv.

Ved opstart var gennemsnittet på 6,6. Ved afslutning svarer deltagere, at spiseforstyrrelsen i gennemsnit fylder 4,2 på samme skala. Der er altså sket et gennemsnitligt fald i deltagernes oplevelse af, hvor meget spiseforstyrrelsen fylder for den enkelte.

EDE-Q (Eating Disorder Examination Questionnaire)

EDE-Q er et selvrapporterings spørgeskema, der omhandler sværhedsgraden af spiseforstyrrelsen.

Opgørelsen af EDE-Q viser, at den globale score i gennemsnit ved opstart af forløb er 3,7, og ved afslutning af forløb er 2,5. Der sker således et fald i den globale score, hvilket aflæses som, at sværhedsgraden af spiseforstyrrelsessymptomer er aftaget hos deltagerne ved endt behandling.

EDQLS (Eating Disorder Quality of Life Scale)

EDQLS er en test, der omhandler livskvalitet, når man har en spiseforstyrrelse. Her scorede deltagerne i gennemsnit 122,5 ved opstart og 141,1 ved afslutning af forløbet.

I alt har 9 deltagere besvaret EDQLS. 7 af dem oplever en forbedring i livskvalitet. 2 af dem oplever en forværring i livskvalitet efter endt forløb. Den ene af de personer, der oplever en forværring, oplever kun en forværring fra en score på 110 ved opstart til en score på 109 ved afslutning.

Naturen kan give ro, indsigt og handlemuligheder

Gennem arbejdet med naturterapi har vi erfaret, at naturterapi giver mulighed for netop at komme tættere på de konkrete udfordringer hos deltagerne i naturforløbet. Her har kombinationen af at være ude i naturen og lave konkrete øvelser og dét at have individuelle samtaler tilbage i terapirummet været en rigtig effektfuld kombination.

I artiklen “Naturen kan give ro, indsigt og handlemuligheder” kan du læse mere om, hvordan den naturterapeutiske tilgang har hjulpet deltagerne, og hvordan vi har arbejdet fagligt med de enkelte metoder.

Læring fra den naturterapeutiske tilgang

At arbejde med naturen og naturterapeutiske metoder har givet erfaring med nye og anderledes tilgange til behandlingsarbejdet med mennesker med spiseforstyrrelser.

At indgå i den terapeutiske relation på en ny måde

Der sker noget positivt i relationen mellem deltager og behandler ude i naturen. Det har en særlig værdi at deltagerne kan se og møde deres terapeut i en anden setting end i det kliniske terapilokale.

Når der skal løses praktiske opgaver i forbindelse med friluftsaktiviteter, bliver der skabt et fælles tredje, hvor behandlerne ikke nødvendigvis er eksperter på at udføre de praktiske aktiviteter, eller hvor der kan ske noget uplanlagt, f.eks. pga. vejr og vind.

Behandleren bliver her til en rollemodel ift. at vise deltageren, hvordan vanskeligheder rummes eller hvordan det uplanlagte håndteres.

Det undersøgende element er vigtigt i et terapeutisk arbejde. Ved at arbejde konkret ude i naturen med det at være undersøgende, nysgerrig og undrende sammen omkring et fælles tredje, så opstår der rige muligheder for at overføre erfaringer til andre sammenhænge (transfer).

I de individuelle samtaler er der mulighed for at tale med terapeuten og sammen være undersøgende på, hvilke relevante erfaringer i forhold til hvad der virker for én, som kan overføres fra en oplevelse i naturen og til den enkeltes dagligdag. Vi ser også, at samarbejdet mellem behandler og deltagere styrkes igennem den alliance, der opbygges i naturen.

At bruge naturens symboler i det terapeutiske arbejde

Naturen er mangfoldig og bærer på meget symbolik, og det kan være et meget brugbart redskab i en terapeutisk sammenhæng. Den enkelte deltagers personlige identitet og præferencer får mulighed for at træde frem, for eksempel ved en øvelse hvor deltagerne finder og udvælger et træ, som de mener symboliserer noget overordnet omkring deres liv, og derefter fortæller om det til de andre deltagere.

Der sker noget med vores evne til at mobilisere ord og at udtrykke os, når vi er sammen i naturen. Med udgangspunkt i naturen er der rig mulighed for at finde konkrete genstande som symbol på noget, man kan identificere sig med.

På den måde arbejder vi med symbolik i forhold til at facilitere den enkeltes udvikling henimod at finde og acceptere sin egen identitet. Det stimulerer sproget, når vi åbner op for at arbejde med symbolik og elementer i overført betydning. Under den fælles dialog og fælles sparring i slutningen af hver natursession bliver der skabt mulighed for, at deltagerne kan byde ind og dele deres egne iagttagelser og refleksioner med hinanden.