Vil du blive klogere på spiseforstyrrelsen BED?

Kvinde med BED i behandling

Oplæg om BED

Dato: onsdag d. 24. marts 2021 kl. 15.00-17.00

Sted: Online (på Zoom – link tilsendes)

Pris: 450 kr. for 2 timers oplæg med plads til spørgsmål

Tilmelding: Send en mail til tilmelding@askovhus.dk med dit fulde navn, stilling og arbejdssted samt indbetale 450 kr. og skrive ‘BED 24.03.21′ på overførslen. Enten via bankoverførsel på reg. 8401 konto 1254467 (Merkur Bank) eller på 178200 (MobilePay). Du vil herefter modtage en bekræftelse og information om deltagelse. OBS! tilmelding er bindende.

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere. Ring på 35 30 17 45 eller skriv til info@askovhus.dk.

Læs mere

Askovhus laver også andre former for oplæg og undervisning om spiseforstyrrelser. Se hvad vi ellers kan tilbyde.

Vil du blive klogere på spiseforstyrrelsen BED?

Få en 2-timers fagintroduktion til, hvad du skal være opmærksom på, når du har at gøre med mennesker, som har BED.

Møder du mennesker med BED (Binge Eating Disorder/tvangsoverspisning) i dit arbejde, og har du brug for at vide mere om spiseforstyrrelsen?

Det anslås, at 40-50.000 mennesker i Danmark lider af BED, og ofte bliver sygdommen misforstået og tolket som overvægtsproblemer med fejlbehandling til følge.

Dette 2-timers oplæg giver dig en introduktion til diagnosen, så du kan blive bedre til at spotte BED hos de mennesker, du møder i dit arbejde, og så du kan tage højde for det i din dagligdag.

Hvad adskiller BED fra overvægtsproblemer?

I oplægget redegør vi for, hvad diagnosekriterierne er, og hvordan målgruppen ser ud: hvad vil det sige at have BED? Hvad kæmper de med i deres hverdag? Hvordan bliver de ofte mødt?

Efter oplægget vil du være klogere på, hvordan mennesker med BED adskiller sig fra overvægtige uden BED, og du vil blive klædt på i forhold til do’s and dont’s, og hvad der er vigtigt at holde sig for øje, når man arbejder med lige netop denne målgruppe.

Hvem henvender oplægget sig til?

Oplægget er tilrettelagt til fagpersonale, der har brug for mere viden om BED, fordi man har kontakt eller berøring med målgruppen igennem sit arbejde.

Det kan være, du er kommunal sagsbehandler, mentor o.l., eller at du er ansat på et hospital, der arbejder med vægttab, diabetes eller gastric operationer. Det kan også være, du arbejder i psykiatrien eller er privatpraktiserende læge, psykolog eller diætist og derfor ønsker mere viden om BED. Alle fagprofessionelle er velkomne.

Vi kommer omkring de overordnede behandlingsprincipper, dog vil du ikke få indgående viden om, hvordan du tilrettelægger BED behandling. Hvis du er interesseret i at lære mere om, hvordan du behandler BED, så kontakt Askovhus og hør om muligheder for undervisning og supervision.

Tilmeld dig oplægget

For at tilmelde dig oplægget skal du sende en mail tilmelding@askovhus.dk med dit fulde navn. Du vil herefter få oplysning om, hvordan du betaler (kontooverførsel eller MobilePay) samt bekræftelse på deltagelse. OBS! tilmelding er bindende.

Oplægsholderne

Sophie Öberg

Sophie er autoriseret psykolog og har arbejdet specialiseret med BED siden 2015, blandt andet ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region Midt og Psykiatrisk Center Ballerup, før hun startede i Askovhus. Sophie arbejder også med at behandle de øvrige spiseforstyrrelser samt med at formidle, undervise og supervisere.

Thea Balling

Thea er autoriseret psykolog og har arbejdet specialiseret med spiseforstyrrelser siden 2015. Thea Balling har arbejdet med behandling af BED på Psykoterapeutisk Center Stolpegård og med behandling af anoreksi og bulimi på Psykiatrisk Center Ballerup, før hun blev ansat i Askovhus. I Askovhus arbejder hun med behandling af BED og som VISO-konsulent samt med at undervise i behandling af og formidle viden om spiseforstyrrelser.

Om Askovhus

Askovhus er en del af NGO’en AskovFonden og har mere end 25 års erfaring med målgruppen. Askovhus er VISO-leverandør og tilbyder rehabilitering og behandling af alle former for spiseforstyrrelser og udvikler nye indsatser til gavn for målgruppen. Askovhus tilbyder også oplæg, undervisning og supervision om spiseforstyrrelser.