På dette kursus vil I få grundlæggende viden om, hvad dialektisk adfærdsterapi (DAT) er, og hvordan det kan anvendes i samtaler, gruppeterapi og/eller miljøterapeutisk med mennesker med spiseforstyrrelse.
Målgruppe: Fagpersoner der arbejder med mennesker med spiseforstyrrelser
Pris: 15.000 kr. (ex. moms) + transport
Varighed: 1 dag (6 timer)
Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er en evidensbaseret behandlingsform, der er udviklet af den amerikanske professor i psykologi og psykiatri Marsha M. Linehan. I dialektisk adfærdsterapi arbejder man hen imod at lære nye færdigheder til at regulere svære følelser. Man arbejder med at færdighederne skal erstatte skadelig og uhensigtsmæssig adfærd (for eksempel spiseforstyrret adfærd) med adfærd, som ikke er skadelig og som på længere sigt vil give mulighed for at leve dét liv, man ønsker sig.
Formålet med kurset er at give jer en indføring i DAT og viden om, hvordan dialektisk adfærdsterapi kan anvendes i praksis.
Igennem kurset vil I opnå:
Kurset er for alle, der arbejder med mennesker med en spiseforstyrrelse, eller med mennesker der har andre diagnoser og udfordringer og derudover også en spiseforstyrrelse.
Kurset henvender sig for eksempel til pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som arbejder på et botilbud, i psykiatrien, i dagtilbud, som privatpraktiserende psykologer eller læger eller i andre kommunale tilbud.
Kurset er tilrettelagt, så det består af faglige oplæg, plenumdiskussioner og øvelser med fokus på at give jer både en teoretisk viden og praksisnære øvelser.
Vi tilpasser undervisningen til jeres behov, og den målgruppe I arbejder med.
Kurset varer 6 timer henover en enkelt dag og afholdes hos jer.
Bemærk, at vi også udbyder et 2-dages-kursus, for jer der ønsker at komme mere i dybden med DAT og hvordan det anvendes.
Er du interesserede i at booke kurset eller i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte os: