En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet slår fast, at der er en højere risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis man dyrker sport på det såkaldte subelite-niveau – niveauet under elitesport.
I 2020 kom den første rapport som satte fokus på spiseforstyrrelser i elitesport. Her viste resultaterne, at der blandt de danske eliteatleter var 17%, som viste symptomer på spiseforstyrrelse. Rapporten var udarbejdet af Syddansk Universitet og bestilt af Team Danmark og Dansk Idræts Forbund, som også står bag den nye undersøgelse.
31% har symptomer på spiseforstyrrelse
Formålet med den nye rapport er bl.a. at afdække forekomsten af symptomer på spiseforstyrrelse hos professionelle sportsudøvere på både elite- og subelite-niveau. Her fremgår det, at hele 31% af de adspurgte atleter på subeliteniveau udviser symptomer på en spiseforstyrrelse.
Hvis man deler de adspurgte op i køn, havde 37% af de kvindelige subatleter symptomer på spiseforstyrrelse mens tallet var 23% for eliteniveauet. Hos mændene var tallet hhv. 23% (subelite) og 11% (elite).
De atleter, der havde en høj score på spiseforstyrrelser, havde også øget risiko for træningsafhængighed, depression, overbelastningsskader, maveproblemer og søvnproblemer samt en dårligere restitution. Samtidigt var omkring halvdelen af de kvindelige atleter fra både elite- og subeliteniveau i risiko for lav energitilgængelighed (REM-S), hvilket kan have konsekvenser for både den fysiologiske og psykologiske sundhed.
Spiseforstyrrelse er tabubelagt
Atleterne peger selv på at en kropslig sammenligningskultur, hvor atletiske og slanke kropsidealer bliver idylliseret, kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse, ligesom kommentarer om krop og vægttab fra trænere eller træningskammerater kan være medvirkende faktorer.
Samtidigt mener knap en tredjedel af alle de adspurgte, at spiseforstyrrelser er tabulagte indenfor deres sportsgren og 35% af eliteatleterne og 40% fra subeliten mener, at der ikke bliver gjort nok for at hjælpe dem, der er berørte af spiseforstyrrelse og træningsafhængighed.
Uddannelse af trænerne og mere viden efterspørges
Rapporten konkluderer, at atleterne selv efterspørger bedre uddannelse af trænere, at der arbejdes på at nedbryde tabuer samt at der findes en tydelig beskrivelse af, hvordan man kan få adgang til hjælp.
Rapporten har en række anbefalinger, som Askovhus også bakker op om:
- At træneruddannelsen i højere grad ruster trænerne til at skabe et træningsmiljø, der fordrer et sundt og nuanceret fokus på krop, mad og vægt.
- Der er brug for viden om, hvordan man identificerer risikoadfærd og håndterer symptomer på spiseforstyrrelser.
- At der udvikles strategier og praksisser for forebyggelse samt retningslinjer for, hvordan atleter med spiseforstyrrelser bedst hjælpes i og uden for idrætsmiljøet.
Direktør i Askovhus, Line Sidenius, udtaler:
”Det er helt klart, at der er et udbredt problem med spiseforstyrrelser på både elite og subelite-niveau. Det er tankevækkende resultater, og det gør det helt tydeligt, at der er brug for målrettede tiltag, som både rummer hjælp til den enkelte og sikrer viden og opkvalificering i sportens verden. Samtidigt viser rapporten et initiativ fra både Team Danmark og DIF i forhold til at afdække omfanget og få kvalificerede bud fra eksperter på området i forhold til forbedrende tiltag. Det er også et billede, vi genkender i vores samarbejde med både DIF og Team Danmark, og vi ser derfor frem til sammen at fortsætte de tiltag, som vi allerede har påbegyndt.”