Sportsudøvere og spiseforstyrrelse
Sportsudøvere og spiseforstyrrelse
Sportsudøvere og spiseforstyrrelse
Sportsudøvere og spiseforstyrrelse
De senere år har historier om spiseforstyrrelse i elitesport og sportsudøvere fyldt mere og mere i landets medier. Dokumentaren Svømmestjerner – under overfladen, som blev vist på DR, satte for alvor spot på problemstillingen.
Her stod en række svømmere fra det danske landshold frem og afdækkede dermed en yderst kritisabel træningskultur, som har resulteret i, at flere af svømmerne har været ramt af mistrivsel, spiseforstyrrelser, angst og depression.
Senere er der fulgt en række historier om sportsudøvere fra andre sportsgrene, og i november 2020 udkom rapporten Spiseforstyrrelser i dansk eliteidræt, som var bestilt af Team Danmark og Dansk Idrætsforbund.
Bekymrende resultater
Rapporten har nogle bekymrende resultater, som er fremkommet på baggrund af en undersøgelse blandt 417 eliteatleter fordelt på 15 sportsgrene:
- Mellem 10,9% – 17,5% af de adspurgte eliteatleter havde symptomer på spiseforstyrrelse
(fra mild til svær grad) - 22% er interesserede i at modtage hjælp til at håndtere deres forhold til mad og kropsvægt
(26% er i tvivl) - 28,7% mener ikke, der bliver gjort nok for at hjælpe idrætsudøvere med spiseforstyrrelser
(50% er i tvivl) - 61% mener, at presset fra eliteidrætsmiljøer kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse
(26% er i tvivl)
En af rapportens forfattere, Ph.d. og forskningsleder ved Syddansk Universitet, Mia Beck Lichtenstein udtalte til DR i den forbindelse:
”Det er bekymrende. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis vi mister talenter, fordi de udvikler et så forstyrret forhold til mad og træning, at de må opgive karrieren. Men det kan ikke bare gå ud over deres sportslige resultater, men også deres helbred. Det kan koste dem dyrt i forhold til sygdom og skader med langvarige konsekvenser.”
Sportens arena er et risikomiljø
Rapporten viser også, at 61% af de adspurgte topatleter mener, at presset fra miljøerne omkring elitesport kan være med til at udløse en spiseforstyrrelse. Villa Sult, som arbejder specialiseret med spiseforstyrrelser i Norge, peger her på, at sport og spiseforstyrrelser kan betragtes som en slags ”søskendekulturer”, fordi de bygger på mange af de samme logikker: I begge er der et stort fokus på ernæring og på at ændre på kroppen for at opnå mestring og selvfølelse. Og i begge kulturer er selve konkurrencen – sammenligning – også en af de centrale aspekter.
Samtidigt viser rapporten Spiseforstyrrelser i dansk eliteidræt også, at 33% af atleterne finder det tabubelagt at tale om spiseforstyrrelser.
Der er særligt tre typer af idrætsgrene, hvis udøvere er i særlig risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det drejer sig om:
- idrætsgrene, hvor en lav vægt har betydning for præstationen (fx løb og cykling)
- idrætsgrene, hvor det æstetiske udtryk er en del af præstationen (fx gymnastik og dans)
- idrætsgrene, der er vægtklasse inddelte (fx roning og boksning)
Idrætsudøvere er ofte meget målrettede på at blive bedre til deres sport. Udøvere i ovenstående typer af idrætsgrene, kan blive meget bevidste om, hvilken indflydelse deres kropsvægt har på deres præstation. Dette kan føre til, at udøveren forsøger at præstationsoptimere gennem et reduceret energiindtag og evt. øget træningsmængde. Udøveren kan også føle et pres til at tabe sig fra det omkringliggende træningsmiljø – fx trænere, ledere eller hvis der på deres træningshold opstår en intern konkurrence vedrørende madindtag.
Spiseforstyrrelser hos sub-eliten
Hvor fokus de sidste par år i høj grad har været på spiseforstyrrelser hos vores topatleter, så mangler der stadig meget viden om, hvor udbredt problematikken er hos sub-eliten – det vil sige, hos det niveau, som ligger lige under elitesportsudøverne. Bl.a. frygtes der at være et stort mørketal her, som endnu ikke er belyst.
Hvor elitesportsudøvere vil kunne få hjælp og vejledning fra sundhedsprofessionelle omkring dem, så er der ikke det samme støtteapparat kørt i stilling til at hjælpe sportsudøvere, som befinder sig i subeliten. Ofte vil der her være et lignende pres, en hård træningskultur og høje ambitioner om at nå så langt som muligt. Og det kan også skabe de samme risikovilkår for en spiseforstyrrelse.
Indsamling af viden
Askovhus ønsker at sætte ekstra fokus på spiseforstyrrelser hos sub-eliten blandt danske sportsudøvere. Vi har igennem mange år gjort os behandlingsmæssige erfaringer med spiseforstyrrelser hos sportsudøvere.
Nu ønsker vi at igangsætte yderligere tiltag for at indsamle viden og erfaring, som i første omgang kan være med til at belyse problemstillingen hos denne målgruppe. Derfor har vi taget initiativ til at nedsætte en ERFA-gruppe, for at indsamle den nyeste viden på området.
ERFA-gruppen består på nuværende tidspunkt af:
Mia Beck Lichtenstein, lektor og forskningsleder på Syddansk Universitet.
Inger Bols, vægtneutral klinisk diætist og specialist i intuitiv spisning.
Cathrine de Thurah Wulff, samtale- og behandlingschef, Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade
Karen Krogh Johansen, Kandidat i idræt, forskningsassistent ved Telepsykiatrisk Enhed
Anne Melin, diætist, forsker, ansat ved Linné Universitet i Sverige, tidligere ansat i Team Danmark
Majke Jørgensen, Ernæringsfysiolog, Team Danmark
Bjarne Johansen, landstræner, Dansk Taekwondo Forbund
Parnian Jarubi, professionsbachelor i Ernæring og sundhed, direktør for Recovery coaching
Maiken Ziebell, Konsulent, Danmarks Idrætsforbund
Julie Thunbo Rivold, Bachelor i idræt og kandidat i humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab
Signe Rasholm, afdelingsleder i Askovhus
Mia Mønster Tjørnum, vidensmedarbejder og tovholder på netværket, Askovhus
Line Sidenius, direktør i Askovhus.
Netværket har tidligere afholdt videnssalonen Spiseforstyrrelser i sportens verden, som satte fokus på målgruppen. Læs mere her.