En lille gruppe af de mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, bliver så syge, at de får langvarig, svær spiseforstyrrelse og dermed sandsynligvis aldrig kommer sig. Disse mennesker har brug for omfattende hjælp og støtte i hverdagen. Et højt specialiseret botilbud vil kunne give den støtte, men sådan et botilbud findes ikke i dag. Askovhus har faciliteret en arbejdsgruppe, som har udviklet et nyt botilbudskoncept, der skal sikre kvalificeret hjælp og et mere værdigt liv for målgruppen.
En lille gruppe af de mennesker, der får en spiseforstyrrelse, bliver sandsynligvis aldrig raske på trods af mange års specialiseret behandling. Selvom de rigtigt gerne vil have hjælp, er der i dag reelt set ikke nogen støttemuligheder, der kan tage hånd om deres komplekse, psykiske udfordringer.
I stedet lever de enten på plejehjem eller i botilbud, hvor man ikke har den fornødne viden om svære spiseforstyrrelser. Andre bor stadig hjemme hos mor og far eller i eget hjem med minimal støtte fra hjemmepleje, støttekontaktperson m.v. De fleste vil have et højt antal indlæggelser bag sig, og de bliver stadig indlagte med jævne mellemrum, når vægten bliver faretruende lav.
Det har store negative psykiske, somatiske og sociale konsekvenser for målgruppen, hvis de fortsat skal leve et liv præget af genindlæggelser og isolation, hvor de bliver overladt til en forpint hverdag, domineret af deres spiseforstyrrelse. Livet slutter også væsentligt tidligere for mange af disse menneskers vedkommende, fordi kroppen simpelthen giver op eller pga. selvmord.
Både faglige eksperter og målgruppen selv peger på, at et højt specialiseret botilbud vil kunne give målgruppen ro og stabilitet, der sandsynligvis vil kunne holde dem mere vægtstabile og nedbringe antallet af indlæggelser samt – ikke mindst – sikre dem et mere tåleligt og værdigt liv.
Derfor har en arbejdsgruppe, bestående af eksperter på området udarbejdet en konceptbeskrivelse med anbefalinger og rammer for etableringen af et højt specialiseret botilbud til borgere med langvarig, svær spiseforstyrrelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at man på landsplan etablerer to tilbud, som hver har plads til ti borgere. Et sådan botilbud skal tilbyde fysiske rammer, som giver målgruppen muligheden for at have et rigtigt hjem samtidigt med, at der er kvalificeret personale, som kan yde somatisk hjælp og psykosocial støtte ud fra pædagogiske principper, der tager individuelle hensyn til den enkeltes psykopatologi.
Konceptet er blevet kvalitetssikret af en fokusgruppe, fagorganisationen Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser samt en række danske kommuner, som bakker op om etableringen af sådan et botilbud.
Askovhus, som har taget initiativ til arbejdsgruppen, ønsker at etablere et højt specialiseret botilbud til borgere med langvarig, svær spiseforstyrrelse men har endnu ikke midler til det. Der arbejdes fortsat på at finde midler ved forskellige fonde m.v.
Hvis andre aktører ønsker at påtage sig opgaven – uanset hvor i landet, man befinder sig – kan konceptbeskrivelsen erhverves gratis ved henvendelse.
Kontakt: info@askovhus.dk
Læs et resumé af konceptbeskrivelsen for længerevarende botilbud hér.
Arbejdsgruppen, der har udviklet konceptet, består af følgende fageksperter:
Marianne Hertz, dr. med., overlæge, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Birte Smidt, klinikchef, det ambulante område, Psykiatrisk Center København
Thomas Brinck, overlæge og speciallæge i psykiatri, PPclinic
René Støving, professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.d., Ernæringsklinikken, Center for Spiseforstyrrelser, OUH
Gry Kjærsdam Telléus, Ph.d., psykolog, seniorforsker i Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital/adjunkt på Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Kim Juul Larsen, forløbsleder (2015-2018), Spiseforstyrrelsesområdet, Psykiatrisk Center Ballerup
Allan Blaabjerg, psykolog, privat praksis
Sussi Harpøth, afdelingsleder, Askovhus
Line K. Sidenius, direktør, Askovhus
Konceptbeskrivelsen har været i høring ved DSS, Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser. DSS anbefaler konceptet for botilbuddet, bl.a. med følgende citat:
”…Alt for mange i denne målgruppe har en unødig ringe livskvalitet, fordi de ikke kan få den stabilitet og tryghed, som et længerevarende botilbud med specialiseret måltidsstøtte kan give. … Konceptet [for botilbuddet] er yderst relevant og peger på en alvorlig mangel i den nuværende rehabiliteringsindsats for målgruppen.”