Kan naturterapi være en vej ud af spiseforstyrrelsen?

Af Line K. Sidenius

Vi oplever naturen på et ubevidst plan med vores sanser – berøring, synssansen, høre-, lugte- og smagssansen – og ved bare at være til stede i skoven, bliver disse sanser stimuleret. Alle sanser er grundlæggende for vores mulighed for at opleve og forholde os til verden, og ved at arbejde med at øge den kropslige bevidsthed igennem naturterapi kan det være med til at styrke mennesker med spiseforstyrrelsers evne til at forstå og arbejde med kroppens signaler og sammenhængen mellem krop, følelser, tanker og handlemønstre.

Askovhus er i foråret 2020 startet op med det første naturterapeutiske forløb for fem unge mennesker med en spiseforstyrrelse. Det er et udviklingsprojekt, hvor vi for første gang kobler den primære terapiform i Askovhus – dialektisk adfærdsterapi (DAT) – med anerkendte elementer fra naturterapi samt kropsterapi.

Det er der en helt særlig grund til, at vi gør: I Askovhus tror vi nemlig på, at naturen, og dét unikke den kan, er vigtigt for alle og særligt for mennesker med en spiseforstyrrelse.

Vi ser desværre for mange unge, der allerede har kæmpet med spiseforstyrrelsen siden starten af teenageårene og flere har modtaget specialiseret regional behandling for spiseforstyrrelsen i både børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien samtidigt med, at de har modtaget social støtte gennem kommunen. Men mange lykkes af forskellige årsager ikke med at komme fri af spiseforstyrrelsen.

Naturterapi er én vej ud af mange

I Askovhus arbejder vi med at se på det enkelte menneskes udfordringer, drømme og mål og så tilrettelægge indsatsen derefter således, at vi bedst hjælper den enkelte. Derfor mener vi også, at vejen til at komme fri af en spiseforstyrrelse kan gå ad mange stier. Hvad der virker for den enkelte, vil være forskelligt, men jo flere virksomme, terapeutiske alternativer, der findes, jo bedre rustet er vi til at hjælpe alle de mennesker, vi møder.

Citat - terapeutiske alternativer

Der mener vi, at inddragelsen af naturterapi således kan være én af disse terapeutiske veje – og den vil ganske givet ikke være for alle. Men for nogle vil det måske være den afgørende vej, som gør, at de rent faktisk kan tage imod hjælpen og begynde at arbejde effektivt med spiseforstyrrelsen.

Over de næste to år håber vi derfor på at kunne bidrage til udviklingen af et virksomt naturterapeutisk forløb. Projektet hedder GRO – Natur til et godt liv og er støttet af BikubenFonden, og det er blevet til igennem et langvarigt og læringsrigt udviklingssamarbejde med Natur til et Godt Liv – Laboratoriet, der er et natur-socialt udviklingsprogram faciliteret af Københavns Universitet og BikubenFonden samt en række samarbejdspartnere.

Ansatte i Askovhus har herigennem været på kurser, seminarer og udviklingsdage, hvilket har bidraget til, at vi nu kan tilbyde naturterapi. Udviklingen af forløbet fortsætter hele projektperioden igennem, og vi vil sideløbende arbejde på at få tilknyttet et forskningsprojekt. 

Hvad kan naturterapi?

Der er lavet meget forskning i de gavnlige virkninger, som naturen i sig selv kan have på os mennesker. Der er også bred enighed om, at der er meget, som tyder på, at naturterapi kan have stor effekt. Samtidigt mangler der dog stadig forskning i naturterapi og konkret viden om, hvilke effekter forskellige former for naturterapi kan have. Endnu er der kun få danske studier af, hvordan naturterapi virker for mennesker med spiseforstyrrelser (bl.a. (Fisker, 2010), (Corazon et al, 2018), (Corazon et al, 2018)). Derfor er vi er også glade for at kunne bidrage til at udvikle feltet af viden igennem GRO – Natur til et godt liv.

I projektet har vi en række hypoteser om, hvorfor naturterapi kan være en gavnlig terapiform for mennesker med spiseforstyrrelse, og dem søger vi at få undersøgt og bekræftet gennem projektets metode- og dokumentationsarbejde.  

Følelsesregulering

Den første hypotese er, at naturen kan være en virkningsfuld ramme for at arbejde med følelsesregulering. En spiseforstyrrelse kan ses som et udtryk for en måde at håndtere svære følelser på. I DAT har man fokus på at undervise i de såkaldte følelsesreguleringsfærdighede igennem et mere klassisk undervisningsformat med brug af eksempelvis tavle og oplæg, mens naturterapien inddrager andre læringsmetoder. Tanken bag dette er bl.a., at nogle mennesker vil kunne profitere af et anderledes læringsformat end det, der tilbydes ved et normalt DAT-forløb. Et naturmiljø, som indeholder input fra mange forskellige sanser, understøtter læringspotentialet mere end ”kedelige, traditionelle omgivelser”, og det er elementer som disse, som vi her vil gøre brug af.

Øge kropsbevidsthed

Den anden arbejdshypotese er, at naturterapi kan give mulighed for at arbejde med at øge kropsbevidsthed. Bag denne hypotese ligger et stort felt af viden om, hvordan det at være bevidst om sin egen krop er svært for mange med en spiseforstyrrelse, og dét at øge kontakten med kroppen, kan være centralt for at kunne mærke egne behov såsom sult og mæthed, træthed osv. Ved at øge kropsbevidstheden bliver det en mulighed for den enkelte at yde omsorg for sig selv og tage hensyn til disse behov, og det er nødvendige skridt i retningen mod bedring.  

Vi oplever naturen på et ubevidst plan med vores sanser – berøring, synssansen, høre-, lugte- og smagssansen – og ved bare at være til stede i skoven, bliver disse sanser stimuleret. Alle sanser er grundlæggende for vores mulighed for at opleve og forholde os til verden, og ved at arbejde med at øge den kropslige bevidsthed igennem naturterapi kan det være med til at styrke mennesker med spiseforstyrrelsers evne til at forstå og arbejde med kroppens signaler og sammenhængen mellem krop, følelser, tanker og handlemønstre.

Selvværd og identitetsfølelse

En tredje arbejdshypotese er, at naturterapi kan give mulighed for at arbejde med selvværd og identitetsfølelse. Mange, der har haft en spiseforstyrrelse igennem længere tid, beskriver, at netop identitetsfølelsen og selvværdet bliver hårdt ramt, og det er derfor centrale arbejdspunkter for at opnå bedring på lang sigt. Flere retninger indenfor naturterapi arbejder med mestring og naturens symboler og fænomener, og det er elementer, som vi bl.a. inddrager i tilrettelæggelsen af behandlingen for at kunne understøtte dette arbejde.

Ro og tryghed

En fjerde arbejdshypotese er, at naturterapien giver mulighed for at skabe og være i en følelse af tryghed og ro, som modvægt til de ofte oplevede tilstande af netop ikke at kunne finde ro, et højt stress- og angstniveau eller at have følelsen af hele tiden at skulle være produktiv. Jo længere tid, man befinder sig i disse tilstande, jo mere har kroppen brug for ro og hvile, ikke kun igennem søvnen. Det er derfor vigtigt, at kunne at lære at opnå ro og hvile når man har en spiseforstyrrelse.

Naturens rum, dufte, stille lyde og smukke udsigter kan sætte gang i kroppens eget middel til ro og balance, Oxytocin, som får blodtrykket til at faldet og hjertet til at slå roligere. Derudover er ophold i naturen stimulerende for vores mentale sundhed, fordi vi i naturen benytter en spontan opmærksom, hvor hjernen får ro og giver kroppen gode muligheder for at restituere, mens hjernen genopbygger kognitive ressourcer. Vi arbejder derfor her med det, naturen kan i sig selv – Naturen som et redskab til at arbejde med kroppen og mental sundhed.

Askovhus’ naturterapeutiske fundament

Der er forskel på at bruge naturen rekreationelt, at finde berigelse i naturen og så at bruge naturen terapeutisk. Når naturen bruges terapeutisk, sker det ud fra, at selve det, man laver i naturen, er baseret på specifikke behandlingsmål (her fastlagt ift. spiseforstyrrelse) og en vurdering af deltagernes individuelle behandlingsplaner. Den rekreationelle og berigende brug af naturen kan i denne opdeling ses som, at man får positive og potentielt gavnlige oplevelser som menneske, men hvor det ikke nødvendigvis kan hjælpe én videre med specifikke terapeutiske arbejdspunkter. Vi beskæftiger os således primært i Askovhus med at bruge naturen terapeutisk.

Man skelner overordnet set også mellem naturterapeutiske teorier, der lægger vægt på naturens positive effekter på mennesket ud fra et evolutionært og miljøpsykologisk perspektiv, og teorier, der lægger vægt på den type af aktivitet, mennesket laver, når det er i naturen – altså en forskel på, hvordan naturen påvirker os, og hvordan vi som mennesker er i naturen på måder, der er gavnlige for os. GRO – Natur til et godt liv trækker på begge teoretiske perspektiver og har derfor aktiviteter, som rummer begge dele.

Derudover er naturterapifeltet også karakteriseret ved, at der er mange underkategorier af terapiformer: f.eks. haveterapi, vildmarksterapi, økoterapi osv., som alle har været en inspirationskilde til udviklingen af dette nye naturterapeutiske behandlingstilbud til mennesker med spiseforstyrrelse.

GRO – Natur til et godt liv

I GRO – Natur til et godt liv arbejder vi således på at integrere den nyeste viden inden for naturterapifeltet med den specialiserede viden, Askovhus har om spiseforstyrrelser og behandling ved brug af DAT.

Vi har udviklet et flersidet terapidesign, hvori vi definerer den naturterapi, vi laver i GRO – Natur til et godt liv som:

En kropsintegreret og naturbaseret terapi, som består af DAT-inspireret færdighedstræning i naturen, individuel terapi og individuel kropsterapi. Terapien er tilpasset målgruppen mennesker med spiseforstyrrelser til at fremme de overordnede behandlingsmål om at reducere symptomer på spiseforstyrrelse, øge kropsbevidsthed, øge livskvalitet samt fremme individuelle behandlingsmål.

Selve forløbet er bygget op af forskellige elementer, som supplerer hinanden: gruppesessioner i skoven og individuelle samtaler med hhv. en psykolog og en kropsterapeut i Askovhus’ lokaler. I forløbet har vi meget fokus på transferbegrebet. Transfer betyder overføring af kompetencer lært i én situation (f.eks. træning af færdigheder i naturen) til anvendelse i en anden situation (hverdagen og de udfordringer, der her opstår). Transfer arbejder vi bevidst med i tilrettelæggelsen af forløbet, og her er det tanken, at de individuelle samtaler og gruppesessioner supplerer hinanden, hvor det individuelle rum kan være med til at understøtte transfer hos den enkelte.

Det er altså den platform indenfor naturterapi, som vi – indtil videre – har udviklet os frem til at stå på. Vores mål vil fremadrettet fortsat være at beskrive så detaljeret som muligt, hvad det er for en indsats vores deltagere får, hvilken virkning der kommer ud af det samt evaluere løbende for at sikre den rette udvikling.

Vi ønsker således at udvikle en manual, der bygger på vores bedste bud på naturterapi til mennesker med spiseforstyrrelse og derved bidrage til flere behandlingsveje til målgruppen, samtidigt med at vi bidrager med ny viden til det naturterapeutiske felt mere generelt.

Læs mere om naturterapi

GRO – Natur til et godt liv – Askovhus’ naturterapeutiske forløb

Videnssalon om naturterapi (afholdt 16.6.2020)