Julen med en spiseforstyrrelse – hvad kan man gøre som pårørende?

Regitze er aut. psykolog og arbejder bl.a. med pårørende i Askovhus, og herunder giver hun en række råd til, hvordan man kan komme lidt bedre igennem julen som både pårørende og sygdomsramt.

Julen er en tid, som i vores kultur og samfund er ensbetydende med traditioner, hyggelige stunder med familien og naturligvis en masse mad. For både mennesker med en spiseforstyrrelse og deres pårørende er julen dog ofte en af de sværeste perioder på året.

Det store fokus på maden er selvfølgelig en udfordring, når man har en spiseforstyrrelse. Men de mange forventninger om at skulle have det hyggeligt og rart sammen med familie fra nær og fjern kan også skabe et pres og sætte tanker i gang, som er med til at forværre spiseforstyrrelsen.

Så hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe sit barn, sin partner eller anden pårørende, som har en spiseforstyrrelse?

Styr udenom det store fokus på maden

Julen handler for rigtig mange om al den traditionsrige julemad, og det giver næsten sig selv, at det er udfordrende at have med at gøre, når man har en spiseforstyrrelse. Her kan man hjælpe sin pårørende med spiseforstyrrelse ved at styre udenom det store fokus på maden – f.eks. ved at undlade at kommentere særligt meget på den mad, som både man selv og den pårørende spiser.

Det gælder også dét, som rigtigt mange nævner omkring julebordet: nemlig, at man har spist for meget, at nu skal man ud og røre sig osv. Hvis maden skal nævnes eller kommenteres, så prøv at tale så neutralt som muligt om den – uden at dømme den som enten god, dårlig, sund eller usund.

Forberedelse skaber tryghed

God forberedelse kan være med til at skabe tryghed – ikke kun for den pårørende med spiseforstyrrelse men for hele familien. Det kan især være en god ide at skabe en tryg ramme omkring måltiderne, så den pårørende med en spiseforstyrrelse har tryghed ift., hvordan spisningen kommer til at forløbe.

F.eks. kan man med fordel tale igennem, hvem man skal sidde ved siden af, hvad der bliver serveret, og hvad og hvor meget, der skal på tallerkenen.

I nogle tilfælde kan der også være behov for at planlægge, hvad man skal tage sig til, imens alle er i gang med at lave maden – Det kan være hjælpsomt at have talt igennem, hvor man skal opholde sig, hvad der kunne være rart at lave og f.eks. også hvordan man kan få ro på, hvis der opstår utryghed.

Det kan også være en god ide at planlægge tiden udenfor måltiderne og have en nogenlunde planlagt struktur på juledagene, hvor man er samlet som familie.

Aftaler omkring måltidet og madpauser

Hvis der er behov for at få støtte til at spise nok til de enkelte måltider, så skal det aftales på forhånd, hvem der kommenterer og korrigerer ift. måltidet. Det er uhensigtsmæssigt, hvis alle begynder at kommentere på den mad, som den pårørende med spiseforstyrrelse skal spise.

Prøv også at afgrænse spisning til selve hovedmåltider og mellemmåltider. Især i julen kan der godt være en tendens til, at der altid står mad, julegodter og slik fremme på bordet. Fordi mad og dét at spise som udgangspunkter er forbundet med svære følelser og tanker for mennesker med spiseforstyrrelse, er det vigtigt at få madpauser, hvor fokus ikke er på det, der skal spises. Julesmåkager kan samtidigt godt indgå i et mellemmåltid, så der er ikke tale om, at man i familien skal undgå snacks og julekagerne.

Tal med onkler og tanter inden julen

Til jul samles vi ofte med familie fra nær og fjern. Måske kender onkel, tante og anden familie godt til din pårørendes udfordring med spiseforstyrrelsen. Men de har næppe særligt meget indsigt i, hvad det handler om, og hvad der præcist er svært. Så selvom alle kommentarer og spørgsmål fra den kant er velmenende, så kan de hurtigt sætte svære følelser i gang.

Her kan man være på forkant ved – inden julearrangementerne – at gå i dialog med sin pårørende med spiseforstyrrelsen og spørge nysgerrigt ind til, hvad vedkommende kunne have brug for. Det kan være, at han eller hun synes, det er rart, at den øvrige familie får mere at vide fra dig, eller at der er nogle bestemte måder, som er rare at blive spurgt indtil på.

Herefter bliver det nemmere at forberede den øvrige familie på, hvordan de bedst navigerer ift. spiseforstyrrelsen.

Hvilepauser

Det er vigtigt at have en forståelse for, at selvom det er tæt familie man tilbringer julen med, så kan det være svært at skulle være sammen, hvis det er familie, som man ikke ser så tit. Derfor kan der være brug for at få en pause.

Det er vigtigt at give plads til at den med spiseforstyrrelsen kan få lov til at trække sig lidt. Og lige så vigtigt er det ikke at kommentere på, hvis der er brug for pause. Det skal være helt legitimt at have et behov for pauser og dét at trække sig. Hvis dette er drøftet forud for juledagene, kan man også afhjælpe bekymring hos den med en spiseforstyrrelse ift., hvad øvrige familiemedlemmer tænker, hvis man trækker sig i en periode.

Vigtigst af alt: lyt til din pårørende

Vigtigst af alt er det, at man går i dialog med sin pårørende med en spiseforstyrrelse og lytter til, hvad vedkommende oplever som særligt udfordrende ved juletiden samt undersøger, hvordan god støtte ser ud for ham eller hende.

Som Lisbeth, en af beboerne i Askovhus her forklarer i Alt for damerne, så er det vigtigt at føle, at man ikke bliver tvunget til at passe ind i ”…et glansbillede af en jul, hvor alt er hyggeligt og rart”. Det er vigtigt at skabe et rum, hvor der gives plads til dét, der er og nuancerne i, at noget kan være svært samtidig med, at andet kan opleves som rart og hyggeligt.

Alle er forskellige, og derfor er det vigtigt at tage højde for, at nogle råd vil være relevante for nogen, mens andre råd vil være vigtige for andre. Hjælp, støtte og behov for struktur afhænger derudover selvfølgelig også af alvorsgraden af spiseforstyrrelsen.

Du er altid velkommen til at ringe til os og få gratis rådgivning.