Hvordan håndterer Askovhus corona-krisen?

Coronavirussen har gjort sit indtog i Danmark, og det har selvfølgelig også haft konsekvenser for Askovhus’ medarbejdere, klienter og beboere.

Askovhus holder i denne tid nødåbent og sigter i det store hele efter at fastholde så meget struktur og hverdag, som overhovedet muligt for de mange mennesker, der gør brug af Askovhus’ tilbud.

Det betyder f.eks. konkret, at Askovhus’ dagtilbud stadig holder åbent for de mennesker, der bor i Askovhus’ botilbud, dog med nedsat bemanding. Samtidigt er der lukket ned for det fysiske fremmøde i alle ambulante behandlingstilbud, og i stedet har Askovhus – ligesom så mange andre arbejdspladser – hurtigt måttet lære at tage andre værktøjer i brug for at holde kontakten og skabe nærvær på afstand blandt kolleger og med Askovhus’ beboere og ambulante klienter.

Usikkerheden præger

Vi er alle udfordrede i en tid, der er præget af så stor usikkerhed. Vi ved ikke, hvor længe nedlukningen varer ved, og hvad der venter af udmeldinger på det næste pressemøde fra myndighederne.

Men mennesker med spiseforstyrrelser udgør dels sin egen risikogruppe ift. COVID-19, og er samtidigt særligt udfordrede: den store usikkerhed puster til angst, OCD, ensomhed og alle de svære følelser, som mange i forvejen kæmper med.

Beboerne i Askovhus kan ikke mødes med deres koordinatorer, som de ellers plejer at gøre hver uge, men i stedet er der en løbende dialog og opfølgning over telefonen – nogle dage flere gange dagligt – om, hvordan det går.  

Hverdagens rammer er vigtige

For mange er struktur og faste rammer en hel essentiel komponent i dét at kunne arbejde med sin spiseforstyrrelse. Derfor har det været Askovhus’ førsteprioritet under corona-krisen at bibeholde så meget af den normale hverdag for Askovhus’ beboere, som det kan lade sig gøre og samtidigt følge de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udsendt.

Beboerne kan derfor stadig komme i Askovhus’ dagtilbud, spise frokost og være sammen i hverdagen. Man sidder mere spredt ved bordene og spiser og fordeler sig efterfølgende ud i de forskellige rum mens alle sørger for at følge rådene om hygiejne og afstand.

Beboerne har normalt vis individuelle spiseaftaler 1-2 gange om ugen og fællesspisning i dagtilbuddet op til 3 gange om ugen. Disse er blevet afløst af udbringning af tilberedte aftensmåltider alle ugens syv dage. Det er svært for beboerne at skulle spise alene, men de får spisestøtte over telefonen fra enten deres forløbskoordinator eller Askovhus’ nødtelefon. Den ekstra spisestøtte har betydet, at flere end ellers reelt har fået spist deres måltider.

Fleksibilitet er et nøgleord

Askovhus’ ambulante tilbud spænder over BED-behandling og behandling til unge og deres forældre, et beskæftigelsesforløb og et forløb med naturterapi samt en lang række individuelle terapiforløb. Med så mange forskelligartede tilbud betyder det også, at der ikke findes en one size fits all-tilgang, som kan hjælpe alle de forskellige målgrupper.

I stedet har fleksibilitet været et nøgleord for at hjælpe de mange forskellige klienter bedst muligt på hver sin måde – koblet med den grundlæggende tilgang om at etablere noget, der minder så meget om hverdagen som muligt.

Mange klienter er udfordret på at skulle opholde sig det meste af tiden i hjemmets fire vægge. For mennesker med en spiseforstyrrelse er der ofte mange svære følelser og adfærd forbundet med netop ens eget hjem. På en måde kan man sige, at mange mennesker med en spiseforstyrrelse bliver tvunget til at opholde sig sammen med deres problemer og udfordringer al den tid, nedlukningen varer.

Klienternes udfordringer prøver Askovhus’ behandlere at imødekomme på bedst muligt vis ved stadig at tilbyde ugentligt telefonsamtaler og støtte. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte klienter har brug for, og nogle trives godt med telefonsamtalerne, mens andre gerne vil benytte mails, sende kostdagbog eller på anden vis få støtte til, at de kan komme igennem tiden lige nu på bedst mulig vis.

Samtidigt fortsætter BED-grupperne ved ugentligt at modtage nye hjemmeøvelser og undervisning over video.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er en udfordring at lave rehabilitering og behandling for en sårbar målgruppe, når kommunikationen i vid udstrækning er begrænset til teknologiske hjælpemidler, og man ikke fysisk kan opholde sig i det samme rum. Det kan være svært at afkode, hvordan et andet menneske egentligt har det, når man ikke kan se kropssproget og kun er afhængig af det verbale.

På trods af det føler mange af Askovhus’ beboere og klienter, at vi tager dem og situationen seriøst, og at de bliver godt hjulpet under de omstændigheder, der nu er.

En hverdag på hovedet sætter tingene i perspektiv

En krisesituation, som den coronavirussen har skabt, vender op og ned på vores alles hverdag. Vi har alle skulle vænne os til at arbejde alene eller sammen med meget få mennesker ad gangen. Det gør dog også, at vi får en mulighed for bedre at få øje på, hvad det er i vores hverdag, som skaber mening og glæde.

For alle os, som arbejder i Askovhus, er der ikke nogen tvivl om, at vi glæder os til at komme tilbage til normale tilstande. Det er således også blevet tydeligt for rigtigt mange af os, hvor meget vi savner den daglige sparring og socialisering med kollegerne og at udføre vores behandlingsmæssige og rehabiliterende arbejde. Kort sagt er corona-krisen blevet en reminder til os her i Askovhus om, hvor vigtigt det er for os at være blandt de mennesker, vi arbejder så tæt sammen med og den målgruppe, vi brænder for at hjælpe.