DR: Hvordan er det at leve med langvarig, svær anoreksi?

Indefra med Anders Agger: Anoreksi

I programmet Indefra på DR har Anders Agger fået lov til at følge tre kvinder, som alle lider af langvarig, svær anoreksi.

Spiseforstyrrelse er en af de eneste sygdomme, hvor patienten ikke har entydigt har lyst til at blive fri af sygdommen – når man har en langvarig, svær spiseforstyrrelse, som kvinderne i programmet, kan det have voldsomme konsekvenser for en selv og de pårørende, man har omkring sig.

Vægt og træning kan diktere et helt liv

Programmet giver på den måde et fint og nuanceret indblik i, hvordan det er at leve med svær anoreksi igennem så mange år – hvor mange regler og ritualer, der følger sygdommen, og hvordan vægt og træning kan ende med at diktere et helt liv. 

Men på trods af, at det er så svært at slippe spiseforstyrrelsen, så kæmper alle tre kvinder stadig for at få et nogenlunde liv og muligheden for at kunne gøre de samme ting, som andre mennesker gør.

Se programmet Indefra med Anders Agger: Anoreksi

Botilbud til mennesker med langvarig, svær spiseforstyrrelse

Askovhus har faciliteret en arbejdsgruppe bestående af eksperter på området, som har udarbejdet en rapport med rammer og anbefalinger for et højt specialiseret botilbud til borgere med langvarig, svær spiseforstyrrelse. Et sådan botilbud vil kunne højne livskvaliteten for målgruppen ud fra den præmis, at målet ikke nødvendigvis er at blive fri af spiseforstyrrelsen.

Askovhus arbejder fortsat på at skaffe midler til et sådan botilbud. Læs mere her.