Samtlige deltagere, som har gennemført Askovhus’ behandlingsforløb for tvangsoverspisning, har profiteret af deres forløb, og de samlede resultater viser, at behandlingsforløbet er yderst effektivt. Det er konklusionen i en ny rapport, som samler op på Askovhus’ BED-behandling i perioden 2018-2021.

Plante der vokser ud af revnerne på en flise

Mennesker med BED har desværre været en meget overset målgruppe i det danske behandlingssystem, og det har i mange år ikke været muligt at få behandling for sygdommen. Først fra januar 2022 blev BED anerkendt som en selvstændig diagnose i det offentlige sundhedsvæsen, hvormed man har krav på at få behandling.

I 2018 uddelte Sundheds- og Ældreministeriet ekstra puljemidler for at udvide behandlingskapaciteten for mennesker med tvangsoverspisning frem til og med 2021.

Askovhus var en af syv aktører, der fik midler til at lave BED behandling, og Askovhus sammensatte derefter et 40 ugers forløb baseret på dialektisk adfærdsterapi. Udenlandske studier har vist god effekt af behandling af BED baseret på dialektisk adfærdsterapi, men dette var ikke tidligere afprøvet i dansk kontekst.

Projektet er nu afsluttet, og behandlingsresultaterne bliver præsenteret i en ny rapport, som er udarbejdet af Askovhus.

Behandlingen har været virksom for alle, der har gennemført den

I projektperioden har Askovhus tilbudt behandlingsforløbet til i alt 78 personer, og heraf har i alt 62 gennemført behandlingen.

85% af dem, der gennemførte Askovhus’ behandlingsforløb, har ikke længere diagnosen BED efter afslutning af behandlingen. Samtidigt er 6 ud af 10 deltagere helt ophørt med at have overspisningsepisoder.

De resterende 15%, som stadig levede op til diagnosekriterierne for BED ved afslutning af behandlingen, har alle fået mindsket antallet af overspisninger. De personer, der havde BED af moderat grad ved opstart, har reduceret graden af BED til mild grad ved afslutningen af forløbet.

Alle deltagere, som har gennemført behandlingen, har således profiteret af deres forløb, og resultaterne peger dermed på, at behandlingen er yderst effektiv, som der står i rapporten.

Højnet livskvalitet og mindsket angst og depression

Behandlingsforløbet har ikke kun haft en god effekt i forhold til selve spiseforstyrrelsen. Størstedelen af deltagerne i behandlingsforløbet har også fået reduceret symptomer på andre psykiske lidelser. Blandt andet har deltagerne fået reduceret depressive symptomer i gennemsnit fra moderat til minimal grad.  Deltagernes angstsymptomer også er blevet væsentligt reduceret.

Deltagerne oplevede desuden i gennemsnit en markant øget livskvalitet ved afslutningen af behandlingsforløbet. De mennesker, der har søgt hjælp til behandling af BED i Askovhus, oplever således i høj grad at få det bedre, og at blive hjulpet i forhold til deres spiseforstyrrelse.

Ubehandlet BED igennem mange år

Gennemsnitsalderen for deltagerne i behandlingsprojektet er 39 år. Samtidigt har mindst 82% af deltagerne haft BED siden, de var 19 år eller yngre, heraf 62% da de var 14 år eller derunder. Det tegner et billede af, at rigtigt mange af deltagerne har gået med en ubehandlet spiseforstyrrelse igennem mange år.

Mange af deltagerne har igennem deres liv søgt hjælp hos f.eks. diætister, personlige trænere eller lignende, primært med henblik på vægttab. Flere af deltagerne fortæller, at de ikke har haft viden om, at de havde en spiseforstyrrelse. I stedet har mange tænkt, at det var deres vægt, der var problemet. Dermed har de ikke fået den rette hjælp, som har været nødvendig for at komme af med deres egentlige problem, nemlig spiseforstyrrelsen.

Camilla er en af de 62 mennesker, der har gennemført BED-behandling i Askovhus. I et interview fortæller hun en lignende historie: Camilla havde BED i ca. 18 år, før hun fandt ud af, hvorfor hun havde det så svært med maden, de dømmende tanker og de svære følelser. Af sin diætist blev Camilla endda frarådet at opsøge en psykolog. Hun fulgte ikke rådet, og i 2019 startede hun i behandlingsforløbet i Askovhus.

For Camilla har det været en stor lettelse at finde ud af, at der var andre, som havde det på samme måde, og at der var et navn for det, hun fejlede, samt at det kunne behandles. Efter behandlingsforløbet var hun diagnosefri, og Camilla følte, hun havde lært rigtig meget. Hun havde både fået konkrete værktøjer, som hun kunne bruge i hverdagen, og hun havde fået vigtig viden om BED, som hun også har brugt til at lære fra sig til venner og pårørende.

Læs hele interviewet med Camilla.

Der er brug for at udbrede viden om BED

De syv aktører, der fik midler til at behandle BED i perioden 2018-2021 har sammenlagt kunnet hjælpe ca. 1.000 mennesker. Det anslås at op mod 50.000 danskere lider af BED, og det er dermed den spiseforstyrrelse, som er mest udbredt, men som ikke særligt mange kan få behandling for.

I starten af året afsatte Folketinget yderligere 49 mio. kr. til behandlingsprojekter hen over de næste fire år, og Askovhus har søgt om midler til at fortsætte behandlingsforløbet for BED.

Direktør i Askovhus, Line Sidenius, udtaler:

”Med så mange danskere, der lider af BED, er det tydeligt, at der er et stort og akut behov for behandlingstilbud. Derfor er det også glædeligt, at Folketinget har afsat ekstra midler til netop dette. Men det står også lysende klart, at der er et kæmpe behov for at udbrede viden om tvangsoverspisning. Som samfund må vi gøre alt for at undgå, at fagpersoner fejldiagnosticerer noget, der reelt er en psykisk lidelse. Og vi må formidle og oplyse om BED, så sygdommen ikke bliver misforstået af pårørende og den bredere befolkning, og så målgruppen selv ikke ender med at gå så mange år uden behandling. Især ikke, når vi kan konkludere, at der findes behandling, som er så effektiv, som den er. Med nærværende rapport håber vi at kunne bidrage med viden om målgruppen og en behandlingsindsats, der baserer sig på dialektisk adfærdsterapi.”

Læs rapporten Dialektisk adfærdsterapi til mennesker med BED.