Den oversete spiseforstyrrelse

Line Sidenius er direktør i Askovhus, som behandler alle former for spiseforstyrrelser, herunder BED - Binge Eating Disorder

Af Line K. Sidenius, direktør i Askovhus

BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelsen BED er et paradoks: Det er nemlig den spiseforstyrrelse, som er mest udbredt, og samtidigt er det også den spiseforstyrrelse, som de færreste kender til: LMS anslår, at ca. 5.000 lider af anoreksi i Danmark, mens hele 40.000 lider af BED. BED – Binge Eating Disorder – eller tvangsoverspisning som lidelsen også kaldes, er samtidigt også den spiseforstyrrelse, som vi ved mindst om.

Det skyldes bl.a., at tvangsoverspisning endnu ikke er en anerkendt diagnose i Danmark på samme måde, som andre typer af spiseforstyrrelser er det. Det betyder, at man ikke har mulighed for at gå til sin egen læge og få en henvisning til behandling, hvis man lider af tvangsoverspisning. Den nyeste diagnosemanual – ICD-11 – forventes at udkomme på dansk i 2021, hvor diagnosen således efterfølgende bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen.  

Indtil da er der i perioden fra 2018-2021 givet satspuljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet til 7 forskellige projekter rundt om i landet (herunder til Askovhus), som muliggør, at ca. 1000 personer med BED kan modtage behandling. Om end det er godt, at denne lille gruppe af mennesker får mulighed for at få hjælp til deres spiseforstyrrelse, er det dog en utilstrækkelig indsats set i lyset af de 40.000, som lider af BED på landsplan.

På trods af at der er kommet mere fokus på BED i samfundet i den seneste tid, både på den politiske scene og i mediebilledet, er det vigtigt at fortsætte med at udbrede viden om BED. Og det er ikke mindst vigtigt for personer, der muligvis lider af BED, at de får viden om lidelsen, så de kan opsøge relevant hjælp – og for at de mennesker, der er i deres omgivelser, tager dem alvorligt og forstår, at der er tale om, at de lider af en spiseforstyrrelse.

BED er en alvorlig psykisk lidelse

Det er således vigtigt at slå fast, at tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, såvel som anoreksi og bulimi er det. Spiseforstyrrelser er en samlebetegnelse for flere psykiske lidelser, hvor spisningen og forholdet til mad, krop og vægt er forstyrret i et omfang, der forringer personens psykiske og fysiske sundhed samt den psykosociale funktion. Hvordan det forstyrrede forhold til mad, krop og vægt kommer til udtryk afhænger af den enkelte type af spiseforstyrrelse.

BED er kendetegnet ved, at man har alt fra 1 til 20 (eller flere) overspisningsepisoder om ugen, afhængigt af sværhedsgraden af spiseforstyrrelsen. Med overspisningerne følger en følelse af kontroltab, hvor det opleves som fysisk umuligt at stoppe med at spise eller at kontrollere, hvad og hvor meget, der bliver spist. Af nogle beskrives det som at stige på et tog, som det ikke er muligt at stige af, før de når endestationen, mens andre har beskrevet det som en form for trance.

Oftest foregår overspisningen i et højere tempo end ved et normalt måltid, og som oftest sker det, mens man er alene. Spor efter overspisningen slettes typisk efterfølgende, så andre ikke kan finde ud af det. Overspisningen kan i mange tilfælde foregå, selvom den enkelte ikke er fysisk sulten, og der vil typisk blive fortsat med at spise til efter, der opleves en ubehagelig mæthed.

Efter en overspisning oplever personen med BED ofte stærke følelser af skam, skyld, selvbebrejdelse og dårlig samvittighed. Lignende overspisningsepisoder ses ved spiseforstyrrelsen bulimi, men i modsætning til bulimi efterfølges overspisningerne i BED ikke af kompenserende adfærd som f.eks. en opkastning. Som konsekvens heraf er ca. tre fjerdedele af alle, der har BED, overvægtige (1).

Hvordan opleves det at have BED?

På trods af at der findes nogle definerede kriterier for, hvad det vil sige at lide af BED, kan det opleves på mange forskellige måder at kæmpe med lidelsen. Hvordan det opleves for ét menneske, vil derfor ikke nødvendigvis være helt det samme som for et andet. Dog synes der at være nogle fællestræk for flere af de mennesker, vi møder i behandlingen for BED i Askovhus.

Dét at have overspisninger er for mange mennesker, der lider af BED, forbundet med regulering af forskellige følelser. Der kan både være tale om svære følelser – såsom tristhed, vrede eller angst ­– som overspisningerne hjælper til at fjerne fokus fra. Men det kan også være, at overspisningerne for nogle er forbundet med en form for glæde og fejring. Dét at få hjælp fra maden til at regulere følelser kan være enormt rart i situationen, men det kommer også med en høj pris, og for mange kan maden ende med at være det styrende element i deres liv.

Dét, at spiseforstyrrelsen rummer denne dobbelthed, kan gøre det svært at give slip på spiseforstyrrelsen. En deltager i Askovhus’ BED-forløb beskriver det således:

Det er en måde for mig at skubbe de svære tanker væk og dulme smerten for en kort stund. Skylden og skammen er en stor del af hverdagen, men spiseforstyrrelsen er svær at slippe, da det både er min bedste ven og min værste fjende.

En anden deltager fortæller om madens styrende karakter således:

Det opleves som et fængsel, der ikke er til at bryde ud af. Man har ikke kontrol over sit liv, det er maden, der har kontrollen.

Dét at opleve kontroltab ved overspisningerne er et kriterie for at leve op til BED-diagnosen, men flere deltagere beskriver, at kontroltabet spreder sig til andre arenaer af deres liv, og at det kan føles som om, de ikke selv har kontrol over de beslutninger, de træffer i deres liv.

At føle sig forkert

Mange med BED har igennem livet lært, at deres krop er forkert på grund af deres overvægt, og mange internaliserer denne forkerthed og kommer til at tænke om sig selv, at de derfor er forkerte som personer og er mindre værd end andre. En deltager sætter f.eks. følgende ord på, hvordan spiseforstyrrelsen har haft store påvirkninger på hendes liv:

Jeg har følt mig hæmmet. Både pga. min størrelse, hvilket har påvirket min fysiske formåen, og pga. min måde at føre mig frem i verden på. Men også mentalt, hvor jeg føler mig værdiløs og svag, fordi jeg ikke kan styre mit madindtag, hvilket forplanter sig til andre dele af mit liv.

Denne mistrivsel gør, at mange isolerer sig og afholder sig fra at gøre de ting, de har lyst til i deres hverdag – hvad enten det f.eks. er at gå i biografen eller på restaurant – af frygt for at de ikke kan være i sæderne eller passe stolene – eller at gå i svømmehallen eller på stranden, fordi de ikke ønsker at vise kroppen frem. En anden deltager fortæller f.eks.:

Jeg har trukket mig fra andre ud af skam og følt mig alene – som om ingen kunne forstå, hvad jeg gik igennem. Jeg har fået et destruktivt forhold til min krop med mange dømmende tanker, der er svære at slippe.

De mange dømmende tanker om sig selv og sin krop kan for mange mennesker med BED være med til, at de distancerer sig yderligere socialt og dermed kommer til at stå alene med de problemer, de har. På denne måde puster isolationen til tanken om at være forkert, fordi de afholder sig fra at tale med andre mennesker omkring deres tanker og dermed ikke får muligheden for at se, at de ikke står alene med de problemer, de har.

Denne onde cirkel resulterer i stor mistrivsel og gør blandt andet, at mennesker med BED er i risikogruppen for at udvikle angst og depression. Endvidere har op mod hver fjerde med BED haft selvmordstanker, og op mod hver ottende har forsøgt selvmord (2).

Vægtstigmatisering og dens konsekvenser

I vores sundhedsfikserede samfund er overvægt synonymt med at være usund. Det skaber en omfattende vægtstigmatisering, som er med til at gøre overvægtige mennesker syge.

Vægtstigmatisering er både stressende for dem, der udsættes for det, og det er socialt invaliderende. Når vores samfund ikke er bygget til overvægtige mennesker – f.eks. ved at der ikke er plads til dem i flysæder, eller når de skal være bekymrede over, hvorvidt stolen, de sidder på, kan holde til deres vægt – er det med til at understøtte tanken om, at deres krop er forkert.

Det er en enorm stressfaktor, at det hele tiden bliver forventet, at de skal kunne kontrollere deres vægt og være i gang med et vægttab. Erfaring viser, at det øgede fokus på mad og vægt under en slankekur er begyndelsen på mange spiseforstyrrelser, og flere af de mennesker, vi ser i BED-behandlingen, beskriver, at de var buttede som børn, og at der var stort fokus på, at deres krop skulle ændre sig.

Både som børn og som voksne oplever mange overvægtige mennesker at blive udsat for mobning, og det er veldokumenteret, at overvægtige mennesker bliver diskrimineret i samfundet. Her fortæller en deltager f.eks.:

Jeg oplever, at folk der ikke kender mig, lige ser mig an og holder sig lidt på afstand. Jeg oplever, at jeg kan have svært ved at få et job pga. min størrelse.

Stereotyper, som omhandler at overvægtige mennesker f.eks. er mere dovne og mindre intelligente end slanke mennesker, er meget dominerende i vores samfund og resulterer i, at overvægtige mennesker ikke får lige så gode karakterer i skolen eller får de samme muligheder på arbejdsmarkedet, som tynde mennesker gør – selvom deres evner er ens.

Også i kontakt med sundhedssystemet får overvægtige mennesker ikke den samme behandling som normalvægtige mennesker gør. Flere beskriver, at de sygdomme eller lidelser, de måtte komme med – hvad enten det er eksem, hovedpine eller knæproblemer – oftest bliver set som en konsekvens af deres overvægt, hvorefter de får at vide, at vægttab er løsningen.

Et andet aspekt, som vores samfund er meget optaget af, er, at overvægt kan medføre livsstilssygdomme. Overvægtige mennesker skal ofte høre på, hvor dyrt det er for samfundet, at de ikke kan kontrollere deres vægt og styre deres madindtag.

Nyere forskning inden for stigmatisering viser dog, at vægtstigmatisering –uafhængigt af BMI – kan øge risikoen for de selvsamme livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme og diabetes, som det hævdes, at overvægt kan resultere i.

Hvorfor er vægttab ikke løsningen?

De fleste mennesker med BED har igennem deres liv været på utallige slankekure, og mange er blevet rigtigt gode til at tabe sig.

Men i langt de fleste tilfælde ender de efterfølgende med at tage det hele – og mere til – på igen, hvilket forstærker de svære følelser som skam, skyld og selvlede, som de fleste allerede har. Det forværrer også spiseforstyrrelsessymptomerne, da dét at spise restriktivt over en længere periode (som man jo gør, når man er på slankekur) trigger overspisningstrangen og sætter øget fokus på vurdering af egen krop og vægt.

Dét, der bliver anset som løsningen på problemet, ender altså med hverken at skabe et varigt vægttab eller at løse udfordringen med spiseforstyrrelsen. Derimod skaber det kun flere problemer for personen med BED, når de bliver mødt med tanken om, at deres vægt er forkert, og at de skal tabe sig.

Derfor er det vigtigt at flytte fokus fra vægttab til vægtstabilitet i behandlingen for BED, for at skabe de bedste forudsætninger for at kunne slippe af med spiseforstyrrelsen og opnå øget trivsel hos den enkelte.

Dette gøres blandt andet ved at etablere et regelmæssigt, tilstrækkeligt spisemønster, hvor der er fokus på, at kroppen får den næring, den har brug for og ikke er i underskud eller bliver nægtet noget. Desuden er det vigtigt – igennem psykoterapeutisk behandling – at have fokus på de bagvedliggende årsager til overspisningerne, og på hvordan det kan blive muligt for personen med BED at følelsesregulere på alternative måder.

Ved i stedet at have disse fokuspunkter kan det blive muligt at hjælpe de mennesker, der kæmper med BED og rent faktisk at hjælpe med at løse de problemer, som skaber lidelse i deres hverdag.

Perspektiverne for behandling

Som nævnt er mulighederne for at få behandling for BED aktuelt meget begrænsede: af de 40.000, der anslås at lide af BED, kan kun ca. 1.000 af dem få behandling i perioden frem til 2021. I 2021 forventes BED at blive anerkendt som diagnose i Danmark, hvilket betyder, at de berørte borgere – ligesom ved anoreksi og bulimi – skal behandles i det danske sundhedsvæsen. Ansvaret for at tilbyde målgruppen specialiserede indsatser vil sandsynligvis blive fordelt på både region og kommune ud fra sværhedsgraden af lidelsen.

Taget i betragtning at der pt. er 7 igangværende projekter, som tilbyder behandling af BED – og at kun 4 af disse er regionale og ingen er kommunale – vil der være en lang overgangsperiode, hvor etablering af behandlingsindsatser, opkvalificering af personale m.v. vil finde sted. Der går altså realistisk set nok endnu nogle år fra 2021, før vi har etableret en fuldt funktionsdygtig og landsdækkende BED-behandling i Danmark.

I mellemtiden må vi afvise rigtigt mange af de mennesker, der ikke nåede at få plads i satspuljeprojekterne og håbe på, der findes en politisk løsning på at kunne tilbyde behandling på anden vis i mellemtiden.


Ovenstående citater stammer fra spørgeskemaer, som deltagerne på et af Askovhus’ BED-forløb har indvilliget i at dele i denne sammenhæng.

(1), (2) Kilde: LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade

BED Behandling

Læs mere om BED og behandling her: