fbpx Motivationsforløb for spiseforstyrrelse | Askovhus
Kvinde med ryggen til - Askovhus

Motivationsforløb

Kvinde med ryggen til - Askovhus

Motivationsforløb

Kvinde med ryggen til - Askovhus

Motivationsforløb

Motivationsforløb

Motivationsforløb til mennesker med spiseforstyrrelse

Et motivationsforløb kan være en god start, når man skal arbejde med at komme fri af en spiseforstyrrelse. For at kunne slippe fri af en spiseforstyrrelse, bliver man nødt til i nogen grad at være motiveret til netop det: at leve et liv uden spiseforstyrrelsen.

Ofte er der en ambivalens tilknyttet motivationen, dvs. at man godt kan drømme om et andet liv, men trygheden i spiseforstyrrelsen kan spænde ben for motivationen.

Gennem et motivationsforløb hos Askovhus finder vi sammen frem til, hvilke udfordringer, du har i forhold til at få behandling for spiseforstyrrelsen.

Motivationsforløbet er til dig, der:

  • Har brug for hjælp til at finde motivationen til at få bugt med en spiseforstyrrelse
  • Er usikker på, om du er parat til at begynde i behandling
  • Ønsker at leve et liv med mindre kontrol.

To kvinder sidder og taler sammen

Hvad er et motivationsforløb?

Et motivationsforløb i Askovhus er en indledende afklaringsfase, inden man begynder i et behandlingsforløb. Her vil vi sammen med dig være undersøgende på de fordele og ulemper, der måtte være ved at påbegynde behandling for spiseforstyrrelsen.

Vi vil sammen udforske de situationer, hvor spiseforstyrrelsen opleves som en hjælp, en tryghed eller et værn mod verden. Vi undersøger samtidig hvilke håb og drømme for fremtiden, som spiseforstyrrelsen stiller sig i vejen for.

Hvem henvender motivationsforløbet sig til?

Et motivationsforløb i Askovhus henvender sig til dig, der er blevet opfordret til at søge behandling for din spiseforstyrrelse, men hvor det er svært at finde motivationen.

Det henvender sig desuden til dig, der er usikker på, om du er parat til at indgå i et behandlingsforløb med henblik på at mindske spiseforstyrrelsens indvirkning på dit liv.

Det praktiske

Tror du, at et motivationsforløb kunne være noget for dig? Vi har samlet lidt praktisk information her, som du kunne have brug for at vide.

Hvor lang tid tager et motivationsforløb?

Et motivationsforløb strækker sig maksimalt over 10 sessioner.

I motivationsforløbet arbejder vi altid i retning af behandlingsparathed. Det betyder, at vi i forløbet sammen arbejder mod, at du bliver klar til at gå i behandling.

Hvilke kriterier er der for at begynde i et motivationsforløb?

For at indgå i et motivationsforløb skal du have et BMI på minimum 17. Det er desuden afgørende, at du ikke har et aktivt misbrug.

Hvor foregår det?

Et motivationsforløb foregår i Askovhus’ lokaler på Nørre Søgade 49D, 1370 København K.

Hvad koster det?
Hvordan kommer jeg i gang?

Hvis du er interesseret i at påbegynde et motivationsforløb, bedes du rette henvendelse til os, enten på telefon 35 30 17 45 eller mail info@askovhus.dk.

Kvinde taler i telefon

Kontakt os

Har du spørgsmål til et konkret forløb? Eller vil du gerne vide mere om Askovhus’ forskellige behandlingstilbud?

Ring til os på 35 30 17 45 eller skriv en mail til info@askovhus.dk

Åbningstider:

Mandag – fredag kl. 09.00-16.00

Vil du vide mere om spiseforstyrrelse?

På Askovhus’ direktør Line Sidenius’ blog finder du forskellige indlæg om kampen mod spiseforstyrrelser. Du kan bl.a. læse mere om motivation og at komme i gang med behandling hurtigst muligt: