Er du mellem 13 og 17 år, og har du en spiseforstyrrelse? Eller er du forælder til et barn med en spiseforstyrrelse, som du leder efter behandling til? Hos Askovhus tilbyder vi forskellige former for behandling, der specifikt er målrettet børn og unge med spiseforstyrrelser.
Læs om vores forskellige typer af behandling herunder.
En større andel af børn og unge er meget optagede af vægt, kost og udseende. Det er i sig selv ikke en sygdom, men det er vigtigt at være opmærksom på, om det er hæmmende i dagligdagen og i det sociale liv. Når man for eksempel begynder at aflyse aftaler gentagende gange, helst spiser for sig selv eller motionerer meget mere end normalt, bør man være opmærksom.
Det er nemlig vigtigt at komme i behandling for en spiseforstyrrelse så hurtigt som muligt, da det øger chancerne for at kunne blive helt fri af sygdommen. Du kan læse om nogle af de tidlige tegn på en spiseforstyrrelse her.
Hos Askovhus tilbyder vi forskellige former for behandling, der specifikt er målrettet børn og unge med spiseforstyrrelser. Alt fra måltidsstøtte, kunstterapi til kropsterapi. Typen af behandling afhænger af den enkeltes situation og sygdomsforløb. Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige behandlingstilbud.
Vi tilbyder også specifik behandling til pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser. Se vores behandlingstilbud til pårørende.
Har du spørgsmål til et konkret forløb? Eller vil du gerne vide mere om Askovhus’ forskellige behandlingstilbud?
Ring til os på 35 30 17 45 eller skriv en mail til info@askovhus.dk
Mandag – fredag kl. 09.00-16.00