Askovhus tilbyder oplæg om BED til fagpersoner

Møder du mennesker med BED (Binge Eating Disorder) i dit arbejde, og har du brug for at vide mere om denne spiseforstyrrelse?

Det anslås, at 40-50.000 mennesker i Danmark lider af BED, og ofte bliver sygdommen misforstået og tolket som overvægtsproblemer med fejlbehandling til følge. Det er derfor vigtigt at lære mere om BED og de faldgrupper, der kan være.

Derfor udbyder Askovhus nu et oplæg om BED, som er tænkt som en introduktion henvendt til fagpersoner. Formålet er at blive bedre til at spotte BED og at blive klogere på, hvad man kan gøre, når man møder denne målgruppe.

Oplægget vil blandt andet komme ind på, hvordan mennesker med BED adskiller sig fra overvægtige uden BED, de forskellige diagnosekriterier og hvad målgruppens udfordringer ofte består i.

Henvender sig både til sagsbehandlere, hospitalsansatte og privatpraktiserende

Introduktionen er tilrettelagt til fagpersonale, der har brug for mere viden om BED, fordi man har kontakt eller berøring med målgruppen igennem sit arbejde.

Det kan være, du er kommunal sagsbehandler, mentor o.l., eller at du er ansat på et hospital, der arbejder med vægttab, diabetes eller gastric operationer. Det kan også være, du arbejder i psykiatrien eller er privatpraktiserende læge, psykolog eller diætist og derfor ønsker mere viden om BED.

Alle fagprofessionelle er velkomne.

Tilmeld dig

Oplægget foregår onsdag d. 24. marts kl. 15-17. For at tilmelde dig oplægget skal du sende en mail tilmelding@askovhus.dk med dit fulde navn, stilling og arbejdssted samt indbetale 450 kr. og skrive ’BED 24.03.21’ på overførslen. Enten via bankoverførsel på reg. 8401 konto 1254467 (Merkur Bank) eller på 178200 (MobilePay).

Du vil herefter modtage en bekræftelse og information om deltagelse. OBS! tilmelding er bindende.

Læs mere

Du kan læse mere om oplægget Vil du blive klogere på spiseforstyrrelsen BED? her.