De næste 30 år

Selvom vi nu trækker en streg i sandet og ser tilbage på de første 30 år i arbejdet med spiseforstyrrelser, så ser vi også fremad. Spiseforstyrrelser er et komplekst område, der kræver nytænkning, samarbejde og en vedholdende indsats overfor rigtigt mange, som har det svært.

I Askovhus stræber vi fortsat efter at være en drivkraft for udvikling – for mennesker med spiseforstyrrelser og for feltet som helhed.

Vi er taknemmelige for alle dem, der har været en del af Askovhus’ rejse indtil nu, og vi glæder os til de næste mange år med nye samarbejder og nye måder at gøre en forskel.