Kunstterapi har stort potentiale i behandling af spiseforstyrrelser

Når man har en spiseforstyrrelse, kan det være svært at sætte ord på det kaos, man føler indeni. Nogle oplever voldsomme følelsesudsving, mens andre skubber følelserne godt og grundigt i baggrunden. I begge tilfælde kan det være svært at identificere følelserne og dermed forstå sig selv og sin egen livssituation. Gennem kunstterapi kan mennesker med spiseforstyrrelser støttes til at erkende og forstå deres følelser og sætte ord på det, der er svært.

Af Line Sidenius, direktør i Askovhus

Line K. Sidenius

Når man har en spiseforstyrrelse, kan det være svært at mærke sin krop, fordi man bruger det meste af sin energi på at distancere sig fra den. Derfor er man typisk heller ikke i ret god kontakt med sit følelsesliv, og det gør det svært at sætte ord på egne følelser. Derfor er mennesker med spiseforstyrrelser en oplagt målgruppe for kunstterapi. Kunsten kan nemlig være et redskab til at lære sig selv at kende og genetablere kontakten med kroppen. Kunstterapien kan bidrage til at samle brikkerne og danne grundlag for en meningsfuld fortælling, så man forstår sig selv og sin situation bedre.

For mange med en restriktiv og overkontrollerende spiseforstyrrelse vil kunstterapi typisk være en skræmmende proces, fordi man er nødt til at opgive den kontrol og følelsesløshed, sygdommen ellers har bidraget med. Man kommer til at mærke sig selv for måske første gang i meget lang tid, og det sker på både godt og ondt. At have en spiseforstyrrelse er for de fleste også koblet med mange dømmende tanker om sig selv, og det kan føre til ængstelse for, hvorvidt man er dygtig nok til at deltage i terapien.

Men kunstterapi handler ikke om at fremstille store kunstværker, og det kræver ikke kunstneriske evner at bruge metoden. Tværtimod er hele pointen at arbejde med at slippe de dømmende tanker og forsøge at lade ind- og udtryk flyde frit. For mennesker med en meget restriktiv spiseforstyrrelse vil man i kunstterapien arbejde med at løsne op for deres stræben efter det perfekte og for deres store kontrolbehov. Kunstterapi handler især om at dykke ned i det, som er forvist og usynliggjort. Om at genetablere kontakten til egen kreativitet og forviste følelser og behov.

For et forpint menneske kan kunstterapi dog også fungere som en distraktion fra smerten, hvor man kan engagere sig i noget andet og glemme den et øjeblik. Kunstterapi egner sig derfor til mennesker på alle stadier af sygdommen, og i takt med den enkeltes bedring kan man gå dybere ind i arbejdet med den enkeltes følelser og selverkendelse.

I Askovhus har vi de sidste tre år arbejdet med individuel kunstterapi og kunstterapi i grupper i vores gratis beskæftigelsesforløb. Selve sessionen forløber sådan, at vores uddannede kunstterapeut samtaler med deltagerne både før og efter selve den kreative proces. Samtalerne er med til at bevidstgøre nogle af de ting, man tumler med. Samtalen sidst i sessionen hjælper til at få sagt nogle ting højt, som man måske slet ikke tidligere var klar over, eller ikke kunne tale om, fordi man kan tage udgangspunkt i de konkrete kunstværker. Det er med til at pege den enkelte i retning af, hvilke områder der skal arbejdes med, og hvilke færdigheder man har brug for at træne.

Vi har derfor i Askovhus en solid erfaring med kunstterapi og en klar oplevelse af, at det er gavnligt for mange borgere med spiseforstyrrelser. Der er endnu sparsomt med forskning på området, men på Oslo universitetssygehus har man gode erfaringer med at anvende kunstterapi som metode til behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser. På Risskov Hospital har man også i en del år brugt tegneterapi som et fast element i den tværfaglige behandling på deres Center for Spiseforstyrrelser for at understøtte borgerens arbejde med at få en normal vægt og et normalt spisemønster – og her har man også gode erfaringer med terapiformen.

Noget af det helt afgørende ved metoden er, at den tager udgangspunkt i mennesket, ikke i diagnosen. Det er også primært klienten, som tolker på værkerne. Kunstterapeuten hjælper til at styre processen, men tvinger ikke egne forståelser ned over klientens kunst. Det er op til den enkelte selv at finde frem til, hvad det er, værkerne udtrykker. Det er nemlig den proces, som giver det enkelte menneske større forståelse for sin situation og sygdom. Derfor arbejder vi i Askovhus for, at endnu flere mennesker med spiseforstyrrelser i fremtiden vil få mulighed for at bruge kunstterapi som en del af deres behandling.