Hvordan kan jeg få hjælp?

Hvordan får du hjælp til din spiseforstyrrelse?

Hvis du har en spiseforstyrrelse, eller tror du måske lider af en, er det vigtigt at søge rådgivning og hjælp. Askovhus tilbyder forskellige former for hjælp til spiseforstyrrelse, og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Behandling og rehabilitering i Askovhus

Askovhus rummer både botilbud og dagtilbud, hvor du kan komme i rehabilitering for din spiseforstyrrelse. Her kan du læse mere om hvad rehabilitering er.

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse og har brug for hjælp til at komme tættere på arbejde eller uddannelse, tilbyder Askovhus et specialiseret beskæftigelsesforløb til borgere med spiseforstyrrelse.

Vi tilbyder også et gratis behandlingsforløb til unge og deres forældre og andre former for terapi.

Hvis du gerne vil i vores bo-, dag- eller beskæftigelsestilbud, skal du desuden kontakte din sagsbehandler ved kommunen. Det er kommunen, der beslutter, om et ophold eller forløb kan bevilliges til dig.

Kommunal bevilling og visitation

Hvis din kommune vil bevillige et ophold eller tilbud i Askovhus, skal du igennem en visitation, som vores psykologer udfører. Vi laver visitationen for at sikre os, at du vil få gavn af vores tilbud.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få råd og vejledning omkring hjælp til spiseforstyrrelse og relaterede udfordringer – enten i Askovhus eller andre steder.

Du kan ringe på telefon 35 30 17 45 eller sende en mail til info@askovhus.dk.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA