Hvad er rehabilitering?

Vi hjælper dig tilbage til en normal hverdag

At blive rehabiliteret betyder, at man genvinder funktionsevner og selvstændighed til at leve et meningsfuldt liv efter en sygdom.

Mennesker med svære spiseforstyrrelser bliver som regel indlagt på et spiseforstyrrelsesafsnit på psykiatrisk afdeling og udskrevet, når de har opnået en stabil vægt igen. Men selvom kroppen ser rask ud, kan hverdagen være svær at komme igennem efter et hospitalsophold. Specialiseret rehabilitering kan være nødvendig, hvis man skal komme solidt tilbage til et selvstændigt liv.

Askovhus tilbyder specialiseret rehabilitering, som gør det muligt at ændre den enkeltes livssituation til det bedre. For at sikre, at mennesker med spiseforstyrrelser opnår bedre livskvalitet og bliver genintegreret i samfundet, er en effektiv indsats på tværs af sektorer altafgørende.

IMG_4252 (2)