Kommunerne savner viden om svære spiseforstyrrelser

I dag kommer Socialstyrelsens nye nationale retningslinjer for, hvordan kommunerne skaber den bedst mulige rehabilitering for borgere med svære spiseforstyrrelser. Der er i dén grad brug for ekspertise på området, for alt for mange ender i lange sygdomsforløb med utallige genindlæggelser.

Af Line Sidenius, direktør i Askovhus

Line K. Sidenius

Alene i år har Askovhus været i kontakt med 75 medarbejdere og borgere i danske kommuner, som har søgt råd og vejledning i forhold til rehabilitering af borgere med svære spiseforstyrrelser. Det siger noget om, hvor stort behovet er for mere viden på området. Som det er nu, mangler mange kommuner både ekspertise og konkrete rehabiliteringstilbud målrettet mennesker med svære spiseforstyrrelser.

I Askovhus arbejder vi ikke kun med spiseforstyrrelsen, men også med de psykiske eller fysiske lidelser, som oftest er viklet sammen med en svær spiseforstyrrelse – altså det, der kaldes komorbiditet. Mange af de borgere, som bor i Askovhus, lider ved siden af spiseforstyrrelsen også af f.eks. angst, OCD, personlighedsforstyrrelser, aspergers eller diabetes. Det komplicerer lidelsen og gør, at man er nødt til at gå ind og arbejde forskelligt med hvert enkelt menneske. Det findes der ikke ret mange tilbud i Danmark, som er rustet til.

Det er noget af det, som Socialstyrelsens nye nationale retningslinjer skal være med til at ændre på. Udgangspunktet er, at der siden Kommunalreformen i 2008 er sket en afspecialisering på socialområdet. Denne afspecialisering har blandt andet betydet, at der er alt for få specialiserede rehabiliteringstilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser.

En grim konsekvens af dette er, at næsten halvdelen af de borgere, som udskrives fra landets klinikker for spiseforstyrrelser, bliver indlagt igen. Det koster samfundet rigtig mange penge og er selvsagt en katastrofe for de mange mennesker, som gentagne gange må vende tilbage til hospitalet frem for at kunne leve et normalt liv med familie, beskæftigelse og socialliv.

Retningslinjerne beskriver over for kommunerne, hvordan man sikrer høj kvalitet i de rehabiliteringstilbud, man har til borgere med svære spiseforstyrrelser. Kommunerne kan så vælge selv at oprette specialiserede tilbud eller at samarbejde med private aktører som Askovhus.

Dem er der dog ikke ret mange af – Askovhus er lige nu det eneste specialiserede tilbud på området, som har erfaring med at rådgive og samarbejde med kommunerne, og som samtidig har formaliseret samarbejde med landets højst specialiserede klinikker. Der er derfor mangel på pladser til målgruppen, og mange ender på almene psykiatriske afdelinger, som ikke er målrettet deres lidelse.

Jeg håber inderligt, at de nye retningslinjer kan være med til at gøre en forskel for en gruppe mennesker, som ofte ikke selv kan bede om hjælpen. Når man lider af en svær spiseforstyrrelse, er man typisk ambivalent i forhold til at blive rask, og dét at give slip på sygdommen kan være forbundet med meget angst.

Derfor er det afgørende, at kommunerne har de fornødne tilbud, som kan hjælpe mennesker med svære spiseforstyrrelser til et godt og selvstændigt liv. Det er det, vi i Askovhus arbejder for hver dag.